Syddansk Universitet samarbejder med Vækstforum for Region Syddanmark om at virkeliggøre Vækstforums Handlingsplan 2009-2010 ”Omstilling til højere vækst” gennem projektet Syddansk Forskerkontakt.
Formålet med samarbejdet er at styrke skabelsen af netværk mellem forskere og virksomheder og projektet har formidlet støtte til etablering og den første drift af netværk. Netværkene understøtter Vækstforums indsats på forretningsområderne Velfærdsteknologier og –service, Energi, Oplevelseserhverv og Klynger.
Der er etableret fire netværk med støtte fra Region Syddanmark.
- Det ene netværk vedrører "Opbygning af branding platform for regionale fødevarer i Syddanmark - Fyn som case" og er forankret på Institut for Marketing og Management med professor Søren Askegaard og professor Dannie Kjeldgaard som projektledere.
- Det andet netværk har titlen "Agrobotic Network" og drives af RoboCluster på det Tekniske Fakultet med Keld Bertelsen som projektleder.
- Et tredje netværk med navnet In-Spi-Re fokuserer på intelligent genoptræning med særligt henblik på ryglidelser. Netværket drives af Knowledge Lab med Niels Henrik Helms som tovholder.
- Endelig er der etableret et netværk for Active Living Technologies på Instítut for Idræt og Biomekanik, som vedrører adaptivt stimulerende og brugervenlige velfærdsteknologiske løsninger. Projektet drives af institutleder Jørgen Povlsen og Jørgen Jakob Friis.
Der var i alt 3 mio. kr. til rådighed indenfor en samlet projektramme på 4 mio. kr. Ansøgningsperioden er nu afsluttet, og der forventes ikke yderligere midler i den kommende tid.
Forskerkontakten formidler meget gerne kontakt til netværkene, hvis du som virksomhed ønsker at deltage i arbejdet.
Projektet er forankret i Forskerservice – Jura, og du er meget velkommen til at kontakte os med spørgsmål om projektet og de etablerede netværk.
Kontakt os på e-mail: forskerkontakten@sdu.dk eller ring til
Lars Stig Møller, tlf. 6550 1082.