Kampagne skal give SDU-medarbejdere indblik i, hvor mange kilo CO2 og penge de kan spare ved at cykle eller tage offentlig transport til og fra arbejde.
Med en kampagne fra marts 2011 til april 2011 sætter SDU og FynBus fokus på pendlervanerne blandt SDU’s medarbejdere i Odense. Det gælder både medarbejderne på campus i Odense, På Det Tekniske Fakultet på Niels Bohrs Allé og på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Winsløwparken.
Kampagnen, med både trykt og webbaseret materiale, består blandt andet af nogle beregningsmodeller, hvor man kan regne sig frem til, hvor mange kilo CO2 og penge man kan spare ved at tage cyklen eller offentlig transport til og fra arbejde.
SDU-medarbejderne i Odense kan desuden bestille en bus-rejseplan og deltage i en spørgeskemaundersøgelse om deres pendlervaner.
22.03.2011
Tilbage til nyhedsoversigten