Syddansk Universitet udbyder løbende aktiviteter til skoler og gymnasier, der forholder sig til emner, der spiller en rolle i den offentlige debat.
Vi har udviklet en aktivitet, der står i klimaets tegn:
Global Mission
Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har udviklet et inspirations- og undervisningsforløb kaldet Global Mission, der beskæftiger sig med globale klimarelaterede problemstillinger. Aktiviteten giver børn og unge i alderen 13-16 år en øget almen viden om naturvidenskab og sætter naturvidenskab og samfundsmæssige forhold i perspektiv. Gennem oplevelsesbaseret læring får børnene/ de unge mulighed for at gå på opdagelse i det naturvidenskabelige univers og her løse forskellige problemstillinger på baggrund af eksperimenter, de selv kan udføre. Global Mission bygger på en idé om at skabe en medrivende men også realistisk ramme for deltagerne, hvor storytelling er det grundlæggende element i det naturvidenskabelige oplevelses- og erkendelsesunivers.
I Global Mission bliver eleverne stillet over for en ganske stor opgave, nemlig at redde jorden på to dage.
Du kan læse nærmere om aktiviteten på Syddansk Universitets egen hjemmeside: Global Mission
Global Mission med på COP15
Global Mission har fået en central plads på COP15s hjemmeside under aktiviteter indenfor klimaundervisning. Læs mere om Global Mission på COP15s hjemmeside.