Hvilke energier skal vi satse på i fremtiden og hvordan kan de nye energiformer passes ind i forhold til samfundets infrastruktur.
Intelligent energianvendelse
Vindmøllerne laver masser af energi. Især når det blæser. Hvordan og hvornår anvender vi den overskydende vindenergi på den mest optimale måde?
Lektor Bo Nørregaard Jørgensen arbejder med informations- og kommunikationsteknologi til intelligent styring af boligens energiforbrug. Et af de centrale begreber er her fleksibel og priselastisk elektricitetsforbrug, hvor man kan regulere prisen i forhold til hvor meget energi, der er til rådighed.
Kontakt:
Bo Nørregaard Jørgensen, lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet (MMMI)
Tlf. 6550 3545, e-mail: bnj@mmmi.sdu.dk
Relaterede links:
Intelligent energihåndtering i væksthuse
Energi Fyn belønner idérige fynboer

Nye og helt anderledes solcelle teknologier
De moderne solceller har set dagens lys, og rundt omkring i verden arbejdes der intensivt på at gøre de nye teknologier effektive, stabile og konkurrencedygtige.
I mit Ph.D. projekt der udføres på SENSE instituttet, arbejder jeg med modellering af farvestof solceller. Farvestofsolceller har en markant anderledes virkemåde end eks. solceller af silicium, og en god model er afgørende for at kunne tolke og udføre målinger i laboratoriet.
Farvestofsolceller kan bygges på glas eller på bøjelige polymerer. De kan også integreres i tøj og byggematerialer. Det er håbet at forskningen kan bidrage til at gøre solceller til en virkelig attraktiv løsning der er langt mere fleksibel end de teknologier der findes på markedet i dag.
Kontakt: Anders Rand Andersen, M.Sc. Ph.D student ved SENSE - Institute for Sensors, Signals and Electrotechnics.
Tlf. +45 20 61 48 70 e-mail: aran@sense.sdu.dk
Relaterede links:
Diagnosticering af moderne solceller

Fremtidens energisystemer
Klimaet ændrer sig og naturreserverne slipper op... Men skal vi satse på naturgas, vindenergi, brændselsceller eller noget helt fjerde? Chefkonsulent Flemming Nissen er ekspert i at vurdere, hvilke energiformer vi skal satse på i fremtiden. Han fokuserer også på, hvordan fremtidens energisystemer kan passes ind i de nuværende teknologier.
Flemming Nissen arbejder med ’energi-markedet’ og grænsefladen mellem de politiske rammebetingelser og de tekniske systemer. Hvad er de politiske visioner, og hvad er de baseret på? Det er blot nogle af de emner, han beskæftiger sig med.
Kontakt:
Flemming Nissen, konsulent ved Institut for Signaler, Sensorer og Elektroteknik (SENSE)
Tlf. 6550 7506, mobil 2374 0785, e-mail: fln@sense.sdu.dk
Relaterede links:
Det fremtidige danske energisystem
Seminar om fremtidens energisystem

Biomasseudnyttelse
Træ, halm, raps og affald kan laves om til biomasse, som igen bliver til vedvarende energi. Men hvilke råvarer skal vi satse på, og giver det overhovedet mening at bruge fødevarer som fx raps som energikilde?
Lektor Birgir Norddahl er ekspert i, hvordan man laver biomasse fra fx træ, halm og affald om til vedvarende energi?
Han arbejder med alternative energikilder til transport, el-produktion og opvarmning. Han er også specialist i design af anlæg til fremstilling af biogas.
Kontakt:
Birgir Norddahl, lektor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi (KBM)
Tlf. 6550 3651, mobil 6011 3651 e-mail: bno@kbm.sdu.dk
Relaterede links
Sulten gnaver i samvittigheden
Alger skal sætte skub i biogasanlæg
Nyt unikt biogasanlæg

Biomasse til produktion af biobrændstoffer
Vi forurener, når vi kører bil, varmer huset op og bruger vores opvaskemaskine. Derfor er det vigtigt med nye teknologier, der skåner miljøet og reducerer vores forbrug. Ph.d.-studerende Lene Fjerbæk Søtoft forsker i anvendelse af miljøvenlige teknologier såsom membraner og enzymer, som man kan bruge til fremstilling af biobrændsler til transport, el-produktion og opvarmning.
Kontakt:
Lene Fjerbæk Søtoft, ph.d.-studerende ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi (KBM), Tlf. 6550 7443, mobil 27582141, e-mail lfj@kbm.sdu.dk
Relaterede links:
Mere miljøvenlig biodiesel

Genanvendelse af husdyrgødning
Grise og køers efterladenskaber belaster miljøet. Landbruget håndterer nemlig hvert år mange millioner tons husdyrgødning, som kan medføre udvaskning af næringsstoffer og udledning af drivhusgasser til atomsfæren.
Professor Sven G. Sommer har gennem mange år forsket i, hvordan man bedst mulig genanvender husdyrgødning.
Kontakt:
Sven G. Sommer, professor ved Institut for Kemi- Bio- og Miljøteknologi (KBM)
Tlf. 6550 7359, mobil 2778 7359, e-mail: sgs@kbm.sdu.dk
Relaterede links:
Drivhusgasser og husdyrproduktion

Brændselsceller
Mobiltelefoner og anden bærbar elektronik fylder mere og mere i vores hverdag. Alle disse nye tiltag er kun mulige, fordi der i de senere år er sket teknologiske gennembrud inden for udviklingen af batterier og brændselsceller. Brændselsceller kan vise sig som et vigtigt middel til at reducere CO2 udledning, da de som nævnt har høj effektivitet og kan operere med mange typer brændsler inkl. biobrændsler.
Kontakt:
Eivind Scou, lektor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi (KBM), ems@kbm.sdu.dk, Tel: +45 6550 2540
Relaterede links:
Batterier
Arbejdsark til tekst om batterier