Morten deltog på Galathea 3 sammen med kollegaerne Janne Liburd, Bo Ejstrud, Niels Christian Nielsen og Maibritt Bager i forskningsprojektet ”St. Croix i fortid og nutid”. Den del af projektet, som Morten har haft ansvaret for, beskæftiger sig særligt med marin miljøhistorie.

Morten er uddannet historiker og ansat som forskningsassistent ved Center for Maritime og Regionale Studier, der er en delt forskningsenhed mellem Syddansk Universitet og Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. Morten arbejder især med fiskeriets historiske udvikling, såvel nationalt, som internationalt og globalt.