
Født 1957
Lektor på Biologisk Institut
Forsker i kystmiljø og næringssaltbelastning
Deltager i EU-projekt om mangrover som rensningsanlæg i Tanzania
Hvad lærer man at påskønne særligt ved Danmark, når man rejser?
Sæsonvariationen i Danmark er fantastisk. Den mangler man, når man er i tropiske områder. Dér er der en vådtid og en tørtid, og i tørtiden skal jeg love for, der er tørt og kedeligt. Den friskhed, som der er herhjemme om foråret, finder man ikke i troperne. Men det er berigende og spændende at rejse. Man bliver imponeret over de kulturforskelle der er, og det skubber til ens grænser, når man kommer fra et lille trygt land.
Om at føle sig hjemme i udlandet
Jeg har mit andet hjem i Portugal, hvor jeg ofte er nede og arbejde. Her bor jeg på det samme hotel hver gang, og sidste gang jeg var dernede, havde direktionen stillet en kæmpe frugtskål op til mig, fordi det var gang nummer 50, jeg var på hotellet. Vi er nærmere en familie, end vi er kollegaer dernede, og man bliver nødt til at insistere, hvis man vil have en aften for sig selv.