Anna Klawonn
Født 1985
Læser biokemi på SDU og forsker i neurobiology .
Vandt sammen med Charlotte Strandkvist en 1. præmie i forskerkonkurrencen ”Unge Forskere”.
Hvad kræver det at tage til udlandet som studerende for at forske?
Hvis man vil til udlandet som forsker eller studerende, handler det om at have ben i næsen, for man kan godt risikere at føle sig meget alene. Så man skal være forberedt på udfordringer og turde forsvare sig selv og sit projekt. I Spanien oplevede jeg f.eks. en vejleder, som havde meget lidt forstand på det, jeg arbejdede med, og som ikke brød sig om at blive sagt imod. Så jeg spildte en masse tid på at diskutere med ham og måtte til sidst kræve at få en ny vejleder. Det kræver lidt mod og kan være hårdt, men det er også karakterdannende, og der følger utrolig mange gode og lærerige oplevelser med, som man kan bruge senere i livet i alle mulige sammenhænge.
Hvad laver du i fritiden?
Udover at være sammen med vennerne bruger jeg min tid på at male abstrakte billeder og lave street-art. Jeg skriver også poesi og spiller tværfløjte. Først spillede jeg primært klassisk musik, men min kæreste er elektronisk musiker, og nu er jeg også begyndt at spille mere eksperimenterende musik.
Hvordan fandt du ud af, at du skulle læse biokemi?
Faktisk startede jeg med at læse statskundskab, men jeg fandt efter et år ud af, at jeg havde mere lyst til noget andet, selvom jeg klarede mig godt til eksaminerne. Min far er professor i filosofi, og min mor er gymnasielærer med fagene psykologi, dansk og billedkunst, så det var mest oplagt, at det skulle være et humanistisk fag. Men jeg havde biologi på A-niveau i gymnasiet, og det var meget spændende. Faktisk var emnet for min ”større skriftlige opgave” i gymnasiet næsten det samme, som jeg arbejder med nu, hvilket er et lidt pudsigt tilfælde. Men jeg er glad for det år, jeg havde på statskundskab, og det jeg lærte der, kan jeg helt sikkert bruge til meget. Så det har på ingen måde været spildt.