Læs hvad de studerende mener om master i projektledelse. Efter at have gået et år på studiet, har vi spurgt de studerende, hvad de mener.
Nyeste viden indenfor projektledelse
Som projektleder skal jeg i perioder yde en stor indsats på mit arbejde. Samtidig vil jeg gerne have tid til min familie og til at sejle, så det passer mig mægtig fint, at jeg kan strække min master over flere år. Jeg har kunnet vælge præcis de fag, der passer til mine arbejdsopgaver. Og jeg får støvet min 30 år gamle kandidatuddannelse af med den nyeste viden inden for projektledelse. Det giver en kæmpe faglig ballast, og det er en stor personlig tilfredsstillelse for mig at være teoretisk velfunderet. Jeg ser min masteruddannelse som en investering i både mig selv og mit firma.
Jørgen Nielsen, Velux Danmark A/S
_____________________________________________________________________________________________________________
Vigtigt at uddannelsen er forskningsbaseret
Min masteruddannelse giver mig et bredere akademisk fundament end det, jeg har i forvejen som jurist. Det er vigtigt i mit akademiske miljø, at uddannelsen er forskningsbaseret, og at der er forskningsmæssigt belæg for at sige hvilke teorier, der fungerer i praksis. Jeg har altid talt varmt for at arbejde projektorienteret, men nu kommer jeg med en helt anden tyngde. Jeg har en langt større palet af værktøjer at hive frem og kan meget bedre skræddersy mine anbefalinger til virksomheden. Det sparer både tid og penge. Personligt har det givet mig utrolig meget at møde studerende fra andre verdener end min egen.
Sara Løchte, Forsikring og pension
_______________________________________________________________________________________________________________
Master og familie
Jeg har opdaget, at de udfordringer, vi har i kulturbranchen med projektledelse, også forekommer i alle mulige andre brancher. Det har givet mig et meget større udsyn og en mere professionel tilgang til at løse problemerne. Den teoretiske viden, jeg har fået, har jeg kunnet bruge i min hverdag med det samme og har medført, at jeg har fået ændret nogle væsentlige ting. Det har været en stor personlig tilfredsstillelse at fuldføre min master på to år samtidig med at have et lederjob og en familie med små børn, og det har lært mig at udnytte min tid meget mere effektivt. Det er en gave at få lov at tage en masteruddannelse.
Anj Reiff, Tårnby kommune
_________________________________________________________________________________________________
Nye tilgange til projektledelse
Jeg er især optaget af det fokus som uddannelsen har på nye tilgange til projektledelse. Det er blandt andet analyser af problemer og succeser i projekter, via nye teorier, der bliver omsat til nye værktøjer, som projektledere kan gøre brug af. Jeg er i mine kundeprojekter blevet bedre til at reflektere over de ændrede betingelser jeg oplever i de projekter jeg er involveret i, og søge at drage fordel af de nye betingelser med brug af en langt bredere værktøjskasse.
Senest har uddannelsen givet væsentlige input til en revision af mit firmas koncepter for succesfuld gennemførelse af projekter og programmer. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra vores kunder og jeg er ikke i tvivl om, at det vil skabe endnu større værdi i kundernes projekter."
Ole Krarup, Rambøll Management Consulting
________________________________________________________________________________________
Fagligt og personligt løft
At læse master i projektledelse giver mig helt klart et stort fagligt og personligt løft. På masteruddannelsen får jeg den nyeste viden og trends indenfor projektledelse og lejlighed til at drøfte det med andre, som også brænder for projektledelse. Jeg er imponeret af det høje faglige niveau både på uddannelsen, men også blandt mine medstuderende. Vi har et rigtig godt studiemiljø, hvor der er lejlighed til både at være faglige og diskutere projektledelsesmæssige problemstillinger, men også være sociale og sjove sammen. Vi griner meget og er rigtig gode til at hjælpe hinanden.
Studiet i projektledelse er meget brugbart i forhold til mit arbejde som projektkonsulent. Jeg får gode input til projekthåndbog og værktøjsblade, projektmiljøer m.m. og på en særdeles kvalificeret måde. På det personlige plan har jeg fået et stærkt netværk og mulighed for at drøfte andre faglige og personlige udfordringer. Alene det at skulle prioritere sin uddannelse giver erfaringer, som kan bruges fremadrettet.
Judith Parus, Projektkonsulent hos Varde Kommune
_________________________________________________________________________________________
Dybere forståelse
Masteren i projektledelse giver mig et langt højere fagligt niveau og vidsyn end de certificeringer, jeg har i projektledelse. Jeg har fået mange nye indfaldsvinkler til program- og projektledelse og en dybere forståelse af programmer og projekters sammenspil med deres basisorganisation. Set i lyset af, at ca. 30 % af verdens værdiskabelser sker i projekter, er det nødvendigt, at projektledere kan opnå det akademiske niveau, som Syddansk Universitet tilbyder med masteren i projektledelse.
Klaus Kelmann, Direktør hos Project Knowhow Denmark
_________________________________________________________________________________________
Motivation og inspiration
Master i projektledelse har vist sig at være lige det jeg har gået og ventet på. Det er krævende, ingen tvivl om det. Men den motivation og inspiration, der kommer tilbage fra alle bøgerne, artiklerne, forelæsningerne og medstuderende vejer langt tungere. Fra første time på masteruddannelsen kunne jeg bruge informationen til noget i mit daglige arbejde. Jeg får en lang række eksisterende holdninger bekræftet, forstærket og nuanceret gennem studiet. Og de store mængder af ny viden der strømmer fra diverse forskningsprojekter giver rig anledning til justeringer i egen organisation. Der bruges mange kompetente ressourcer på forskning i hvordan organisationer bedre kan lede virksomhederne gennem projekter. Forskningen er lige til at oversætte til egen praksis, så hvorfor så ikke bare gøre det?
Hans Grønnebæk Hansen, Projektchef / Project Manager hos CSC
_________________________________________________________________________________________
Studiegruppen er vigtig
Sammen med tre andre masterstuderende fra Århus har vi etableret en studiegruppe, hvor vi mødes én gang om ugen. Det er et vigtigt element i studiet. Det giver et grundlag for diskussioner og videndeling, og studiegruppen giver også en god kontinuitet i studierne. Jeg kan mærke, at det er en hjælp, at få diskuteret problemstillingerne. Jeg har ikke tidligere gået på universitetet, og derfor er ikke vant til den akademiske studieform.
Allerede efter første semester på master i projektledelse kunne jeg mærke en forskel i mit job. Jeg føler mig bedre klædt på til for eksempel at forstå samspillet mellem basisorganisationen og projektorganisationen. Mine begreber bliver mere skarpe, og jeg bliver bedre til at definere mål og formål over for projektgruppen i et projekt, hvor vi etablerer en tunnel under Marselis Boulevard i Århus.
Lars Hansen, Senior projektchef hos Rambøll Danmark