Uddannelsen henvender sig til sundhedsfaglige medarbejdere inden for fx radiografi, medicinsk laboratorieteknologi, sygepleje eller fysioterapi. Den retter sig mod dig, der har en bachelorgrad i sundhedsfag, men også mod dig, der har kandidatgrad i fx medicin, veterinærmedicin, kiropraktik eller odontologi og som ønsker udvidede kompetencer inden for billeddiagnostiske metoder. Endelig kan den have interesse for ingeniører, medicoteknikere eller IT-medarbejdere, som er beskæftiget inden for det billeddiagnostiske område.
Deltagere på uddannelsen arbejder fx som:
- Radiograf
- Bioanalytiker
- Medicotekniker
- Ingeniør
- Fysioterapeut
- Kiropraktor
- Læge
- Tandlæge
- Dyrlæge