Formålet med specialesporet er, at kvalificere dig til at gennemskue, analysere, planlægge og agere i forskellige professionelle relationer, som f.eks. kollegiale relationer, borger-professionel relationer eller pårørende-borger-professionel relationer. Ved professionelle relationer forstås samtalen som grundelement og dermed de psykologiske og kommunikative aspekter af rehabilitering med fokus på praksis.
Kompetenceprofil
Med en masteruddannelse i rehabilitering med speciale i professionelle relationer opnår du følgende kompetencer indenfor kategorierne viden og forståelse, færdig-heder og kompetencer:
Du opnår viden om og forståelse for:
- Psykologiske og kommunikative aspekter af rehabilitering, med fokus på praksis.
- Psykologiske og kommunikative processer i mødet med patienten/kollegaen o.a., herunder traumatologi, rumanalyse, samt samtalens dramaturgi.
- Psykologiske og kommunikative teorier.
Du opnår færdigheder til at:
- Planlægge og gennemføre et kollegialt og videnskabeligt oplæg.
- Planlægge og gennemføre en ’svær’ samtale.
- Tage højde for de uforudsete handlinger under et kommunikativt forløb med f.eks. en patient og/eller pårørende.
- Være bevidst om egen kropslighed ift kommunikation.
- Opnå øget selvindsigt som professionel behandler, medarbejder og/eller leder.
Du opnå kompetencer til:
- Diskutere rehabiliteringsrelevante problemstillinger med særlig fokus på professionelle relationer og således medvirke til udvikling af rela-tioner/samtaler som begreb og som praksis både lokalt og nationalt.
- Udarbejde, fagligt begrunde, gennemføre og kritisk evaluere tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringspraksis med særlig fokus på kommunikation og kommunikative aspekter samt udvikle og implementere tiltag til kvalitetsforbedring af denne.
- Bruge og udnytte relevante teoretiske værktøjer til at give meningsfuldhed, ligeværdighed og refleksion i samtalen.
- Medvirke til planlægning og udførsel af begrebet relation/samtale som led i en øget borgerinddragelse og – indflydelse, samt tværfaglighed ifh til rehabilitering i praksis.
Undervisningsform
Undervisningsformen vil veksle mellem: Forelæsninger i dialogform, gruppearbejde, mindre mundtlige fremlæggelser samt en lang række praktiske øvelser.
Eksamen
Mødepligt er en generel betingelse for at kunne gå til de afsluttende prøver efter hvert modul. Mødepligt er lig med fremmøde i minimum 80 % af de afholdte lektioner.
Ved afslutningen af hvert modul afvikles en prøve, svarende til 5 ECTS.
Den første prøve efter modul I er en individuel skriftlig opgave (vej-ledende omfang 5 A4-ark), der skal indeholde en analyse af en praktisk case. Analysen skal tage udgangspunkt i den teori, der er gennemgået. Der vil være afsat ca. 2 uger til udarbejdelsen af denne opgave.
Den anden prøve efter modul II er en individuel prøve, der sættes op som et møde med en patient. Der udleveres på forhånd en case, samt retningslinjer for, hvad der skal formidles til patienten. Patienten spilles af en skuespiller.
Den tredje prøve efter model III er en individuel skriftlig opgave (vejledende omfang 5 A4-ark), der skal indeholde refleksioner over egne udfordringer og kompetencer. Der vil være afsat ca. 2 uger til udarbejdelsen af denne opgave. Opgaven efterfølges af individuel coaching af den studerende, hvor opgaven diskuteres og perspektiveres.
Praktiske oplysninger
Modultovholder
Jim Toft, ph.d., cand. mag. i psykologi, idræt og historie, organisk psykoterapeut
Christian Eiming, cand. mag., dramatiker
Modultype og undervisningstidspunkt
Specialiseringssporet finder sted i tredje semester på den ordinære master i rehabilitering og består af tre moduler. Hvert modul indeholder 4 undervisningsdage fordelt på to fredag/lørdage.
De tre moduler er på hver 5 ECTS, i alt 15 ECTS. Derudover skal masterprojektet være relevant for specialesporet i professionelle relationer, ligesom emnet for sommeruniversitetets projektplan skal være relevant for professionelle relationer.
Adgangskrav
Alle studerende på specialesporet i professionelle relationer skal have gennemgået det første studieår på master i rehabilitering. Enkeltfagsstuderende skal således have en master i rehabilitering for at kunne blive optaget på specialiseringsmodulet, eller en tilsvarende uddannelse indenfor rehabilitering.