Studiestart:
1. september 2013 (Introduktionsseminar august 2013).
Ansøgningsfrist:
1. juni 2013.
Besked om optagelse:
Medio juli 2013.
Varighed:
2 år
Vægt:
60 ECTS-point
Arbejdsbelastning
Det er fagligt og personligt givende, men kan også være hårdt at gennemføre masteruddannelsen i rehabilitering.
Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget tid den enkelte skal bruge på uddannelsen ud over tilstedeværelsen på universitetet. Et løst overslag er ca. 15-20 timer om ugen. Det anbefales derfor, at både familie og arbejdsgiver inddrages i beslutningen om uddannelsesforløbet, og det kan blive nødvendigt at nedtone fritidsinteresser i perioden. Nogle studerende får reduceret deres arbejdstid i kortere eller længere perioder.
|
Koordinering af arbejdstid og tid til studiet er nødvendig, da arbejdsindsatsen i studiet varierer en del. Ofte bruger jeg 15-20 timer ugentlig. Jeg har med fordel printet undervisnings- og eksamensoversigter ud til min arbejdsgiver og forhandlet tjenestefridage derudfra. Det har været vigtigt både i forhold til studiet og jobbet at være helt på forkant med tidsplanlægningen. Det har også hjulpet i forhold til familielivet med mand og to børn.
Grete Ingemann Sørensen, studerende Masteruddannelse i Rehabilitering
Sygeplejerske
Pædiatrisk Hæmatologisk og Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital
|
Studiested
Undervisningen foregår på Syddansk Universitet i Odense. Her er gode undervisningslokaler med trådløs netadgang, kantine og en universitetsboghandel samt et universitetsbibliotek. Undervisningsmateriale, opgaver, prøver og general information formidles via SDUs e-læringsplatform.
Læs også om uddannelsens adgangskrav og pris i kolonnen til venstre.
Forbehold
Uddannelsen udbydes i henhold til Universitetsloven (nr. 403 af 28/05/2003) og bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (nr. 1187 af 07/12/2009). Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde (f.eks. manglende lærerressourcer) og til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere ikke er tilstrækkeligt stort. Vi tager samtidig forbehold for eventuelle prisændringer og slåfejl.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137835