|
Modul |
1. semester |
- Introduktionsweekend
- Organisationsteori
- Politologi og offentlig administration
- Socialøkonomi og politik
- I alt 15 ECTS
|
2. semester |
- Ledelse
- Markedsforståelse og kommunikation
- Sommeruniversitet og -seminar
- I alt 15 ECTS
|
3. semester |
- Strategisk ledelse
- To valgfrie moduler
- I alt 15 ECTS
|
4. semester |
- Studieophold i Udlandet og seminar
- Metode-Samling
- Masterafhandling
- I alt 15 ECTS
|
ECTS er forkortelsen for European Credit Transfer System. Den samlede uddannelse udgør 60 ECTS.
Valgfrie moduler:
- Beslutnings- og Forhandlingsteori
- Arbejds- og Organisationspsykologi
- Sundhedsøkonomi
- Økonomistyring og ledelsesinformation i den offentlige sektor
- Offentlig Ret
- Organisatorisk forandring
- Ledelse af læreprocesser
- Sundhedspolitik og Sundhedspolitiske Analyser
- Journalistik, kommunikation og public relation
- Politisk lederskab
Masteruddannelsen strækker sig over to år og er sammensat af en introduktionsweekend, seks grundfag, tre valgfag, et sommeruniversitet, et studieophold i udlandet og masterprojekt. Grundfagene giver den generelle ledelseskompetence, mens valgfagene sammen med den afsluttende masterafhandling lægger op til en specialisering. Specialiseringen kan være enten sektor- eller funktionsspecifik for eksempel inden for sundhed, uddannelse, kommunikation eller strategisk ledelse.
Tilrettelæggelse
Undervisningen startes med en introduktionsweekend og afvikles derefter over i alt 20 gange à 16 timer. Der undervises fredage og lørdage i fire blokke à fire timer. Man kan populært sagt sige, at arbejdsgiveren stiller den ene dag til rådighed og den masterstuderende den anden. Dertil kommer sommeruniversitetet, som varer en uge. Sommeruniversitetet placeres i juni mellem de to studieår. Studieopholdet i udlandet varer 1-3 uger og er placeret først på foråret i fjerde semester.
Undervisningsform
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forelæsninger, dialog, gruppearbejder og plenumdiskussioner. Desuden må der påregnes hjemme- og gruppearbejde. En del af læringen foregår mellem arbejdsweekenderne i dialog mellem de studerende, da samarbejdet i netværk og studiegrupper prioriteres højt.
Studiet stiller en del faciliteter til rådighed, lige fra bibliotek og vejledning til et chat-forum, der fremmer dialogen mellem studerende og underviser og ikke mindst de studerende imellem. Det afgørende er, at der opstår et tæt miljø med en god faglig sparring.