 |
"Tidligere opfattede jeg universitetet som en utilnærmelig mastodont,
men ved at færdes i miljøet i forbindelse med min master i kvalitet og
ledelse i social- og sundhedssektoren*, er min opfattelse ændret
fuldstændig. Underviserne er utrolig interesserede i, hvad der sker uden
for universitetsverdenen, og jeg har fået et netværk, jeg kan trække på
fremover i mine projekter. Fagligt har jeg fået styr på en masse
begreber og lært at forholde mig kritisk til faglige artikler og
publikationer. Og jeg har lært at systematisere en større opgave. Det
kan jeg bruge i min hverdag i sundhedssektoren."
|
|
Stine Justi, Innovationsfacilitator, Region Syddanmark
|
|
|
"Jeg har kunnet bruge indholdet i mit masterforløb på Syddansk Universitet (Master i kvalitet og ledelse, social- og sundhedssektoren*) næsten fra dag ét, for mange af fagene relaterer sig til Den Danske Kvalitetsmodel, som vi er ved at implementere i vores organisation. Jeg har tidligere været leder, og det tiltalte mig ved masteren, at den kombinerer de to parametre, jeg interesser mig mest for, dels min interesse for ledelse, dels kvalitetsperspektivet, som jeg har brug for i rigtig mange udviklingsopgaver. Meget af den viden jeg får, kan jeg bruge direkte, når jeg underviser i min egen organisation."
|
Dorthe Juul Lorenz
Udviklingssygeplejerske, Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
|
 |
”Masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse har åbnet mange døre for mig jobmæssigt såvel som videns- og forståelsesmæssigt. Uddannelsen har været medvirkende til, at jeg er avanceret fra basisfysioterapeut til leder, hvor jeg arbejder med kvalitets- og organisationsudvikling på et overordnet, strategisk niveau. MPQM uddannelsen har givet mig specifik viden om og redskaber til at arbejde med projekt- og forandringsledelse samt viden om evalueringsmetode og virkningsanalyse. Desuden har jeg fået udvidet min forståelses- og referenceramme, således at jeg nu kan anskue problemstillinger fra et sundhedsvidenskabeligt perspekltiv, et økonomisk og et organisatoriske/ledelsesmæssige perspektiv. Endelig skal fremhæves som noget særskilt positivt den dynamik, der har været i undervisningen. Den teori og viden, vi er blevet præsenteret for, er blevet udfordret og diskuteret med udgangspunkt i de forskellige kontekster - kommuner, hospital, private sektor mv.. I den sammenhæng har det været ekstra udfordrende at tænke kvalitet og ledelse ind i den kommunale kontekst i snitfladen mellem social og sundhedssektoren.”
|
|
Sille Frydendal, teamleder, Genoptræning København, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
|
 |
”Det er en udfordring at være masterstuderende samtidig med et lederjob som oversygeplejerske på Århus Universitetshospital, Skejby. Til gengæld er det også min oplevelse, at studiet er energigivende, da man som studerende bliver præsenteret for en mængde spændende litteratur og inspirerende undervisning. På studiet møder man nye kollegaer, der bliver et værdifuldt netværk i mange år efter dette intense forløb sammen. Eksamen og opgaverne er tilrettelagt på en sådan måde, at der er mulighed for at arbejde med egne konkrete problemstillinger, som alligevel skal løses hjemme i klinikken. Dette er en medvirkende årsag til at studiet forekommer vældig ”praksisnært”, suppleret med den teoretiske undervisning. Jeg valgte denne masteruddannelse, da der er stor opmærksomhed på kvalitet og ledelses i sundhedssektoren som følge af Kvalitetsreformen. Studieforløbet har præsenteret mig for mange andre fag med relation til kvalitet og ledelse. Personligt har jeg fået stor inspiration i fag som moderne sundhedsøkonomi og sundhedsjura. Med flere års ledelseserfaring er det min oplevelse, at min praksiserfaring er blevet suppleret med ny viden på det organisatoriske og ledelsesmæssige område, så analyser og argumentation er blevet opkvalificeret”
|
|
Birgitte Aagaard Bendix, Oversygeplejerske, Århus Universitetshospital Skejby
|
|
”Behovet for større indsigt i og forståelse for alle de processer kvalitetsudvikling initierer og kræver, var min motivation til at starte på Master i kvalitet og ledelse i social og sundhedssektoren* (MPQM).
MPQM-studiet er en lærings- og udviklingsrejse forankret i universitetsmiljøet med stor respekt for de studerendes faglige og praktiske erfaring.
Dialog er et bærende element i det intensive studieforløb, hvor det teoretiske input kan omsættes direkte i den vante dagligdag til berigelse for den studerende og den organisation, der har valgt at lade sin medarbejder studere på deltid i en 2 årige periode.
Studiet indeholder en bred vifte af fag, relateret til patient, organisation og fagprofessionel, og er med til at klæde den studerende på til at arbejde med kvalitetsudvikling og ledelse i et sundhedsvæsen under konstant forandring.”
|
Hanne Sveistrup, vicedirektør, psykiatrien i Region Sjælland.
|
"Som anæstesisygeplejerske var min motivation for at søge uddannelsen "Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren
*" dels min interesse for kvalitetsudvikling - videreudvikling af best practice frem mod next practice både på det faglige og det organisatoriske område, og dels min frustration over, hvor svært jeg oplevede implementering af udviklingsinitiativer kan være i klinisk praksis.
MPQM er et praksisnært studie forstået på den måde, at indholdet for mig er yderstrelevant og direkte anvendeligt i mit job som udviklingssygeplejerske.Masterstudiet har givet mig et solidt, opdateret og videnskabeligt teoretisk fundament og specifikke kvalifikationer til at lede, udvikle og organisere arbejdet med kvalitetsudvikling i min organisation.
Studiet modulsammensætning understøtter, at ledelse og ledelses involvering og forankring er fundamentalt for succes med udviklings- og forandringsinitiativer. De valgfrie moduler giver mulighed for, at man kan sætte individuel retning på sin uddannelse.Dette dialogbaserede studie rummer unikke muligheder for erfaringsudveksling og inspiration fra både medstuderende og undervisere."
Annette Wegger Johnsen, MPQM, Udviklingsansvarlig sygeplejerske, Medicinsk Afdeling ▪ Regionshospitalet Silkeborg
”Ledelse og kvalitetsudvikling har igennem 15 år haft en meget stor plads i mit job som oversygeplejerske. Den praktiske hverdag er nu for en tid kombineret med et MPQM studie, hvor relevante og spændende teorier giver mig mulighed for at opgradere mit arbejdsområde på et videnskabeligt fagligt grundlag, i et skønt og innovativt miljø. Det er et møde med en ny verden og dermed nye udfordringer.
Som masterstuderende på MPQM præsenteres vi for de nyeste videnskabelige resultater, og vi trænes i at analysere og perspektivere. Samtidig får vi også redskaber til at omsætte teorierne til praksis i tæt relation til den baggrund og erfaring, vi hver især kommer med. Underviserne er fantastisk dygtige til at facilitere en værdifuld vidensspredning og til at få teorier og praksis til at gå op i en højere enhed.
Jeg er uden undtagelse blevet betydelig bedre rustet til at manøvre i en fremtid, hvor forandring er blevet en tilstand.”
Susanne Bencke Elkjær
Områdeleder, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
* Uddannelsen har sidenhen skiftet navn til Master i offentlig kvalitet og ledelse.