Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau f.eks. cand.mag, cand.scient eller lignende. Ansøgeren skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse og have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning.
Krav om dansk
Ansøgere med udenlandsk eksamen skal endvidere have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog (tidligere Dansk Prøve 2). Det er et krav, at alle Studieprøvens 4 delelementer er bestået med karakteren 6 eller derover på 13-skalaen eller 02 på 7-trinsskalaen.