Masteruddannelsen rummer to linjer:
- Didaktiklinjen med fokus på udvikling af undervisning, fag og skole
- Ledelseslinjen med fokus på udvikling af ledelse, organisation og skole
DIDAKTIKLINJEN:
I dette modul tilegner de studerende sig indsigt i sammenhængen mellem på den ene side skolekultur og på den anden side undervisning og læring. Hvilken betydning har læreres didaktiske grundantagelser for undervisning? Hvilken betydning har elevers forudsætninger og forventninger? Hvad betyder ledelse og organiseringsformer for didaktisk praksis på en skole? Også didaktisk teori og praksis er et vigtigt omdrejningspunkt. Temaer som skolekultur, lærerkultur, organisationskultur og ungdomskultur inddrages. Begreber som dannelse og kompetence undersøges. Den danske uddannelsestradition sammenlignes med andre landes. Forholdet mellem aktuelle læreplaner, undervisningsstrategier og arbejdsformer udforskes. Der udvikles analyse- og refleksionskompetence gennem casestudier og diskussioner af egen praksis, og der lægges op til overvejelser i forhold til, hvordan man på en skole kan gennemføre en kulturel selvanalyse og arbejde med forandringsstrategier.
- Læringsteori og læreprocesser
I dette modul er der fokus på læringsteori. Hvordan lærer elever? Hvordan kan lærernes undervisning understøtte læring? Der er fokus på læringsteorier i feltet mellem det kognitive og det affektive, det individuelle og det sociale, det biologiske og det sociale. Der er primært fokus på moderne læringsteori, men også klassiske læringsteorier inddrages. I et selvvalgt gruppeprojekt får de studerende erfaring med at undersøge et praksisaspekt, som kan belyses læringsteoretisk – og også her undersøges muligheder for individuelt eller i tilknytning til skoleprojekter at udføre ”aktioner”, som har til hensigt at kvalificere elevernes læreprocesser.
Undervisningens tredje modul har fokus på fagdidaktik, både i relation til det enkelte fag og i relation til samspil mellem fag. Hvilke mål og midler er hensigtsmæssige at inddrage, når man skal planlægge og gennemføre undervisning? Didaktiske problemstillinger analyseres i såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Undervisningen foregår dels på holdniveau, dels som selvstændige studier under vejledning, og de studerende gennemfører en selvstændig fagdidaktisk undersøgelse enten indenfor et af deres fag eller med fokus på et fagligt samspil. I dette modul knyttes analyser af didaktisk praksis sammen med de kultur- og læringsanalytiske kompetencer i de foregående semestre. I modulet behandles spørgsmålet om, hvordan man kan arbejde med didaktisk udvikling i fagene.
På Masteruddannelsens didaktiklinje er det et gennemgående træk, at teoretiske, analytiske og handlingsorienterede perspektiver knyttes tæt sammen. Vi ønsker at uddanne mastere, som har besidder en stor teoretisk-analytisk kompetence, og som samtidig er i stand til at bruge denne i det praktiske felt. Det kan være som facilitatorer at undervisningsnære udviklingsprojekter på egen skole eller i forhold til egen undervisning. Ledere og lærere opfordres derfor til at overveje, om en eller flere læreres masterforløb kan forbindes med aktuelle behov for at kvalificere udviklingsarbejdet på den enkelte skole.
LEDELSESLINJEN:
- Gymnasiet som organisation
Modulet introducerer til organisationsteori med særligt henblik på struktur og kultur som rammer om organisationens processer. Der vil være fokus på organisation i det offentlige felt og organisationer der løser komplekse opgaver i relation til mennesker. Forskellige teoretiske vinkler på forståelse af organisatoriske processer præsenteres, og de studerendes viden om og evne til at analysere organisationsforhold gennem analyse og diskussion af cases kvalificeres og udvides.
- Styring og ledelse af ressourcer
Fra første moduls fokus på organisation bevæger uddannelsens andet modul sig over i styringsprocesser. De de- og recentraliseringprocesser der er karakteristiske elementer i den offentlige modernisering, betyder at styring som problemfelt påkalder sig stadig større opmærksomhed også i de gymnasiale uddannelser. Det gælder både i forhold til økonomi, menneskelige ressourcer og kvalitet. De studerende kommer til at arbejde med et selvvalgt projekt inden for området. Herigennem udvikles evnen til at overskue de aktuelle krav til skoleledelse og til at foretage begrundede valg inden for det stadigt mere komplekse pædagogiske ledelsesområde.
- Strategisk ledelse og skoleudvikling
I ledelseslinjens tredje modul vendes blikket ud mod organisationens omverden. De studerende vil få indsigt i strategisk teori og analyse samt i positioner inden for teori om organisationsudvikling. Gennem et selvdefineret projekt om strategisk ledelse eller udviklingsledelse og under fagkyndig vejledning trænes de studerende i analyse af beslutningsvilkår, i at overskue strategiske processer og i at begrunde strategiske beslutninger.
På Masteruddannelsens ledelseslinje er det et gennemgående træk, at teoretiske, analytiske og handlingsorienterede perspektiver knyttes tæt sammen. Vi ønsker at uddanne mastere, som har besidder en stor teoretisk-analytisk kompetence, og som samtidig er i stand til at bruge denne i det praktiske felt. Det kan være som ledere eller facilitatorer af udviklingsprojekter på egen skole. Ledere og lærere opfordres derfor til at overveje, om en eller flere læreres masterforløb kan forbindes med aktuelle behov for at kvalificere udviklingsarbejdet på den enkelte skole.
Mulighed for specialisering Udover specialiseringen på linje kan man tone uddannelsen efter individuelle erfaringer og interesser. I de skriftlige opgaver og den afsluttende masterafhandling er der rige muligheder for at specialisere sig i forhold til emne, interesser fag og skoleform.
En studerende på didaktiklinjen arbejdede i samtlige opgaver med problemstillinger i tilknytning til de tosprogede elever, og en anden tog konsekvent udgangspunkt i danskfaglige temaer.
På ledelseslinjen undersøgte en gruppe i deres første opgave holdninger til forsøgs- og udviklingsarbejde på en skole ud fra et ledelsesperspektiv. I deres afsluttende masteropgave udbyggede de denne undersøgelse med en ny undersøgelse for at afdække en evt. udvikling og ledelsens rolle heri. En anden studerende har arbejdet med forskellige aspekter af organisationsudvikling, som han undervejs har anvendt i praksis som leder på egen skole.
Mange studerende bruger uddannelsen til at forfølge aktuelle temaer, fx. i forbindelse med gymnasiereformen, eller særlige problemstillinger i eget fag eller på egen skole.