Adgangskrav
For at blive optaget på masteruddannelsen skal du som minimum have
- En studierelevant bachelor- / professionsbacheloruddannelse eller en tilsvarende mellemlang uddannelse, f.eks. sygeplejerske efter tidligere bekendtgørelser
- Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse
Der kan - baseret på en konkret vurdering af dine personlige og faglige kompetencer - dispenseres fra det uddannelsesmæssige krav.
Arbejdsbelastning
Masteruddannelsen er modulopbygget og består af 9 undervisningsmoduler. Dertil kommer introduktionsweekend og masterprojektet. De enkelte moduler afvikles over ca. 20 fredage-lørdage. Herudover må påregnes hjemme- og gruppearbejde – i gennemsnit ca. 10 – 15 ugentlige arbejdstimer. Hvert modul afsluttes med en mindre eksamen.
Se eksempel på læseplaner
Undervisningstidspunkter
Undervisningen finder sted fredage kl. 9.15 - 16.30 og lørdage kl. 8.15 - 16.30.
Valg af enkeltmoduler
Det er muligt at følge enkeltmoduler. Modulerne på 2. og 3. semester forudsætter imidlertid, at tidligere moduler er bestået.
Sted
Uddannelsen foregår på Syddansk Universitet i Odense.
Studiestart
Uddannelsen starter hvert år i september.
Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning er 1. juni.
Vægt
60 ECTS.
Forbehold
Uddannelsen udbydes i henhold til Universitetsloven (nr. 403 af 28/05/2003) og bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (nr. 1187 af 07/12/2009). Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde (f.eks. manglende lærerressourcer) og til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere ikke er tilstrækkeligt stort.