Syddansk Universitet tilbyder fra 1. september 2013 en ny profil inden for Innovation Management på MBA-niveau.
Profilens fokusområde er Innovation Management i primært private, men også offentlige organisationer.
De studerende får uddybet deres viden indenfor de områder, der er relevante for dette: general innovationsledelse med koblinger til forandringsledelse og forretningsudvikling, Business-to-Business marketing, økonomistyring samt strategi.
Derudover opnås viden om og færdigheder i at vurdere egnetheden af innovationsmodeller og -metoder samt i at udvikle og tilpasse disse løbende til virksomhedens forretningsmodel samt i videnskabelig metode for tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser.
Ligeledes får de studerende kompetencer til at definere og gennemføre opgaver, der sikrer forståelse for problemer, vurdering af løsningsmuligheder, samt igangsættelse af relevante tiltag indenfor virksomhedens innovative aktiviteter og de relaterede fag i profilen.
For yderligere information:
Kontakt venligst studiekoordinator Lars Hjøllund Jensen på telefon 65 50 32 40 eller e-mail lah@sam.sdu.dk for yderligere informationer omkring uddannelsen.