Sundhedsøkonomi anvender økonomisk teori og metode til at analysere de centrale problemstillinger og udfordringer, som præger sundhedsområdet. Sundhedsøkonomi kan således belyse konsekvenserne af forskellige løsningsmuligheder til støtte for beslutningstagere på alle niveauer.
Kurset beskæftiger sig med sundhedsområdet som et marked, der på en række områder har nogle særlige karakteristika. For at kunne foretage meningsfulde og anvendelige økonomiske analyser af sundhedsvæsenet må disse særlige karakteristika inddrages.
Dette kursus sætter fokus på de grundlæggende aspekter i sundhedsvæsnets finansieringsstruktur og introducerer deltagerne til de centrale økonomiske begreber og præmisser, som præger det sundhedsøkonomiske felt.
Målgruppe Kurset tilrettelægges i forhold til deltagernes baggrund. Indholdet kan således skræddersyes til tværfaglige grupper, der arbejder med udvikling og økonomi inden for sundhedsområdet i regionernes forvaltninger, i sygehusledelserne eller i kommunerne. Indholdet kan også tilpasses særlige faggrupper inden for økonomi- og regnskabsmedarbejdere i fx regionerne eller medicoindustrien.
Program Kursusprogrammet udvikles i tæt samarbejde med den enkelte organisation og orienteres mod at give deltagerne nye kompetencer. Kursets varighed og opbygning afhænger af valg af indhold, deltagernes baggrund og ønskede kompetencemål. Nedenfor ses udpluk af det indhold som tidligere kursusforløb har omhandlet:
- Hvad er sundhedsøkonomi?
- De grundlæggende økonomiske relationer i sundhedsvæsenet
- Markedet for sundhedsydelser og styrings- og reguleringsparadigmer
- Det efterspørgselsstyrede sygehus- og sundhedsvæsen - Hvordan kan/skal der styres? Konkurrencemuligheder/udsættelse?
- Privathospitalers rolle
- Udviklingen i det danske sundhedsvæsen herunder garantiordninger m.m.
- Finansieringsudfordringer i sundhedsvæsenet, sundhedsforsikringernes rolle m.m.
- Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
- Regulering af efterspørgselssiden – incitamenter i forbrug af sundhedsydelser og til forebyggelse: brugerbetaling, frit valg, klippekort, ventetid og bøder.
- Lighed/ulighed: måling og hvad kan man gøre ved ulighed i sundhed, forbrug af sundhedsydelser og fordeling af finansieringsbyrden?
- Prioritering i sundhedsvæsenet
- Værdien af informationer om fx. kvalitet
- Moderne økonomi-styring og økonomistyringens udfordringer herunder økonomistyringens opgaver, forskellige modeller for ØS på sygehusene, incitamentsteori, kontrakter, transaktionsomkostninger m.m. og performancesammenligninger
- Praktiske erfaringer med økonomistyring på hhv. sygehusniveau og afdelingsniveau
- Afdelingsledelsers syn på økonomistyring (præsenteret ved gæsteundervisere fra praksis)
- Cases fra sygehuse (fx med vægt på afdelingsniveau) og diskussion om fremtidens økonomistyring
- Incitamenters effekter på afregningsordninger
- DRG herunder beregning af DRG-takster og alternativer DRG
- Produktivitetsmåling – teori og praksis
- Omkostningsfordelingsregnskaber i forbindelse med DRG
- Aktivitetsstyring og informationssystemer
- Simulering af patientforløb
- Sygehus- og patientlogistik og kapacitetsberegning/dimensionering
Sted
Kurset kan afholdes i jeres egne lokaler eller vi kan varetage ophold og forplejning.
Pris
Prisen beregnes individuelt efter omfang og behov.
Yderligere information
Syddansk Universitets Efteruddannelse
Engstien 1
6000 Kolding
Konsulent Allan Emiliussen
Mail: aem@sdu.dk , tlf.: 6550 1079