Som studieleder skal du tage stilling til et utal af forskelligartede opgaver, samt agere i en kompleks politisk organisation, hvor intet er enkelt.
Som studieleder skal du tage stilling til et utal af forskelligartede opgaver, samt agere i en kompleks politisk organisation, hvor intet er enkelt. Du bliver dagligt stillet over for stadig nye udfordringer og krav fra omgivelserne. Ved deltagelse på denne uddannelse bliver du en studieleder, der kan håndtere kompleksiteten i de forskellige kontekster du befinder dig i.
På den baggrund og opfordring fra Danske Universiteter har Syddansk Universitets Efteruddannelse og Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter (nu CBS-SIMI Executive) siden 2006 udviklet og gennemført et kursusforløb skræddersyet til en del af de udfordringer, som studielederen møder i sit arbejde.
Formål med uddannelsen
- at give dig et indgående kendskab til forskellige opfattelser af kvalitet i undervisning og uddannelser på universitetsniveau med henblik på, at du kan sætte dig klare mål for dit virke som studieleder
- at give dig et klart billede af de institutionelle rammer, du virker inden for, dvs. kendskab til det juridiske, økonomiske, politiske og symbolske (kulturelle) miljø, som institutter og fakulteter også er
- at træne dig i at tænke studieledelse som en strategiproces, hvor du arbejder med drift og udvikling på samme tid. Begge dele er afhængige af konteksten i hele dens kompleksitet, og begge er gensidigt afhængige
- at træne værktøjer til mere effektiv mødeledelse og forhandling
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig primært til nuværende og kommende studieledere på de højere læreanstalter. Administratorer, som arbejder med studieudvikling på ledelsesniveau, og som deltager sammen med deres relevante studieledere, vil også kunne få et udbytte af kurset.
"Studerende er universiteternes vigtigste ressource. Studieledelse skal sikre, at de studerende guides gennem et kompetent uddannelsessystem samtidig med at undervisningskræfterne bruges bedst muligt og udfordrer de studerende fagligt og akademisk. Kurset i studieledelse bringer uddannelsesansvarlige og studieledere sammen fra alle universiteter, hvilket giver en unik mulighed for fokusering og erfaringsudveksling. Ressourcerne bruges på vidt forskellige måder på universiteterne, og det er tydeligt, at studielederen ofte står i et dilemma mellem opfyldelse af undervisningsbehov og krav om frihed til forskning. Kurset giver nogle gode arbejdsredskaber til at takle disse forhold." Morten Dam Rasmussen, institutleder, Aarhus Universitet
For yderligere information se menuen til venstre
