Undervisningen varierer mellem teorioplæg, øvelser og praktiske indlæg, cases, diskussioner og refleksioner med udgangspunkt i konkrete udfordringer fra deltagernes virksomheder.
Undervisere
Lars Thøger Christensen (Ph.D.) er professor i kommunikation ved Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet og adjungeret professor ved CBS, hvor han grundlagde CBS Center for Corporate Communication. Han forsker i samspillet mellem intern og ekstern kommunikation og interesserer sig for emner som integreret kommunikation, corporate bran­ding og transparens. I 1995 modtog han Statoils Forskningspris for sin forskning.
Simon Torp (Ph.D.) er institutleder og forskningsleder ved Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet. Han er Ph.D. i strategisk kommunikation og marketing og cand.mag. i filosofi, organisationskultur og kommunikation. Han modtog i 2008 en international pris for sin forskning i integreret markedskommunikation.
Begge undervisere har fungeret som rådgivere for en række private og offentlige virksomheder og skrevet adskillige artikler og bøger om strategisk kommunikation.
Find pris og yderligere oplysninger under "Praktiske oplysninger" i menuen til venstre.