Kurset retter sig først og fremmest mod de, som i det daglige arbejder med sikkerhed og risiko i sundhedsvæsenet. Det kan være patientsikkerhedsansvarlige, risikomanagere og kvalitetskoordinatorer, eller personer som beskæftiger sig med lignende problemstillinger på ledelses-eller myndighedsniveau.
Derudover vil kurset være relevant for personer, der ønsker at opnå den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at kunne arbejde med patientsikkerhed og risikostyring indenfor det sociale og sundhedsfaglige område.
Der forudsættes et grundlæggende fagligt kendskab til området og de dertil hørende problemstillinger fra enten teori og/eller praksis.