Som et nyt tiltag udbyder Center for Journalistik efteruddannelseskurser dér, hvor journalistikken produceres til daglig - ude i de enkelte medieorganisationer.
Vores kurser er kendetegnede ved
- Fokus - et generelt løft af alle journalister på særligt vigtige områder:
Frem for individuelt orienterede kurser, hvor enkelte journalister fra forskellige medier samles på kursusfaciliteter, vil vi gerne bidrage til et mere kollektivt løft af journalisterne på den enkelte mediearbejdsplads og på særligt vigtige udviklingsområder.
- Form - kortvarige arbejdspladskurser med individuel hensyntagen:
Den faglige styrkelse af en medarbejdergruppe sker mest hensigtsmæssigt, når alle er på samme kursus og kan understøtte hinandens indlæring de efterfølgende arbejdsdage, og når de lokale muligheder og udfordringer bliver inddraget i undervisningen.
- Formidling - direkte kontakt til medieledere og tillidsrepræsentanter:
Kursuskataloger til tusindvis af danske journalister er afløst er en målrettet kommunikation rettet mod de medieledere og tillidsrepræsentanter, som har indsigten i, hvilke kurser der kan styrke den enkelte redaktion eller den enkelte medieorganisation.
Vores fokus, form og formidling sikrer en fælles opmærksomhed på de enkelte arbejdspladser om potentialerne ved det indlærte, og sikrer et fælles sprog og en fælles erfaringsballast, når den nye viden eller de nye værktøjer, virkemidler og metoder skal tages i anvendelse.
Udbudte kurser
Læs om nogle af de kurser, som vi tilbyder samt mulighederne for at skræddersy kurser inden for andre områder af journalistikken ved at klikke her eller på fanen "Eksempler på udbudte kurser" i venstre side.
Kursusforløb
Hvert kursus varer to-fire dage fordelt over en eller flere uger eller måneder på den enkelte arbejdsplads, hvor medarbejderne modtager korte, præcise oplæg, deltager i skræddersyede øvelser og stifter bekendtskab med lærerige eksempler fra ind- og udland. Hvert kursus tager nøje højde for det daglige produktionsbehov.
Hvordan kommer jeres arbejdsplads videre?
Hvis du har lyst til at vende, hvordan vi kan bidrage til jeres fortsatte, journalistiske udvikling, så kontakt professor, ph.d. Peter Bro, der er leder af journalistuddannelserne i Odense (ppe@journalism.sdu.dk, mobil 40 22 76 37).