Udbydes for 7. gang i samarbejde mellem Danske Universiteter og SDUE.
Uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende institutledere og afdelingsledere på højere læreanstalter og ledes af lektor Niels Ejersbo, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Kurset strækker sig over fire moduler, der alle afholdes på Hotel Koldingfjord i Kolding.
Undervisning
Undervisningen på institutlederkurset er en blanding af korte forelæsninger, cases, øvelser, gruppediskussioner, coaching og rollespil. Underviserne kommer fra de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Kurset tager således sit udgangspunkt i den ledelsessituation man konkret står i som institutleder.
Netværksmøder
Opbygningen og dyrkning af netværk indgår som en naturlig del af Institutlederkurset. Deltagerne inddeles fra starten i et antal netværksgrupper på tværs af fagområder og institutioner. Det er intentionen at grupperne er aktive både på de enkelte moduler med udgangspunkt i de konkrete programpunkter samt mellem modulerne hvor grupperne har mulighed for at samarbejde, udveksle notater og erfaringer.
Netværksgrupperne tilbydes undervejs en dags træning i refleksive procesmetoder, der kan understøtte dels relationsskabelsen og dels det indholdsmæssige udbytte i netværket.
Formålet med dagen er:
-
At arbejde med kommunikation som refleksiv praksis i ledelse
-
At styrke relationsopbygningen i netværket, herunder at etablere fortrolighed, tillid og sikre udbytte både som gruppe og medlem
-
At yde og modtage feedback på deltagernes egne specifikke organisatoriske problemstillinger
Målet med kurset
Målet med kurset er at perspektivere rollen som institutleder, at give en større forståelse af rollen som leder samt at opbygge en række kompetencer i form af de teoretiske og praktiske værktøjer som er væsentlige for enhver institutleder:
-
Værktøjer til at opstille mål og arbejde systematisk og vedholdende med henblik på at udarbejde strategier, bl.a. forskningsstrategi, udviklingsstrategi, kommunikations- og formidlingsstrategi, mediestrategi
-
Værktøjer til at analysere egen organisation og beslutningssituation fra forskellige synsvinkler samt overblik til at arbejde systematisk med styrker og svagheder i organisationen
-
Kendskab til de formelle (juridiske og forvaltningsmæssige) rammer for institutlederens virksomhed
-
Kendskab til styrker og svagheder ved forskellige metoder til kvalitetssikring, særligt metoder til evaluering af undervisning og forskning
-
Øget forståelse for behovet for aktiv personaleledelse samt kendskab til de mekanismer der motiverer og demotiverer universitetsansatte
-
Kendskab til samtaleværktøjer der giver et godt grundlag for og mod til at kommunikere, også under vanskelige omstændigheder, f.eks. i konflikter og krisesituationer: medarbejdersamtaler, forhandlinger, vanskelige samtaler, konfliktstyring, mediehåndtering
-
Værktøjer til og indsigt i at skabe udvikling for instituttet, de enkelte medarbejdere og for sig selv
-
Teoretiske og praktiske værktøjer til at tilpasse ledelsesstilen til den konkrete situation og til de
- særlige forhold som gør sig gældende på ethvert institut
Find pris og yderligere oplysninger under "Praktiske oplysninger" i menuen til venstre.