Immunsystemet og vaccination
En vaccine er ikke bare en vaccine
Lær om de forskellige vaccine-typer, hvordan de virker, og om hvordan ”spillereglerne” er for, hvordan man vaccinerer.
Vaccination kan betragtes som en form for manipulation med immunsystemet, idet en ikke-sygdomsfremkaldende vaccine anvendes som middel til stimulering af immunsystemet, så fremtidige sygdomsfremkaldende infektioner kan undgås.
Temadagen om immunsystemet vil gennemgå, hvordan immunsystemet reagerer på en vaccine. En vaccine er ikke noget entydigt. Immunsystemets reaktion på en vaccination er forskellig, afhængig af om det er en levende, svækket vaccine eller en ikke-levende vaccine. Ligeledes er det vigtigt, om vaccinen alene består af kulhydrat, eller om der er en protein-komponent.
Vigtige medicinske detaljer
• Hvilken rolle spiller alderen på den, der skal vaccineres? Her er det især spørgsmålet om hvordan små børn og ældre reagerer på en vaccination.
• Hvilken rolle spiller det, om man har en midlertidig eller en vedvarende immundefekt?
• Er der medicin der har betydning for effekten af en vaccination?
• Hvad hvis man er gravid eller ammende?
• Hvad hvis man har en akut infektion, når man skal vaccineres?
Praktiske spørgsmål
• Hvordan bør vaccinationen foretages?
• Hvad med intervallerne mellem vaccinationer med samme vaccine?
• Kan man vaccinere med flere vacciner samtidig?
• Hvor længe er man beskyttet efter en vaccination?
Endelig vil mulige bivirkninger ved vaccinationer blive berørt.