Arbejder du inden for sundhedsområdet, og har du brug for at skaffe finansiering til et sundhedsfremmende projekt, er dette kursus lige noget for dig!
En allestedsnærværende udfordring
Sundhed er i dag en allestedsnærværende udfordring og vil også være det i fremtiden. Samfundet efterspørger konstant nye og mere effektive løsninger på sundhedsområdet. Antallet af sundhedsfremmende projekter vil kun stige i fremover, for regioner, kommuner, institutioner og virksomheder er i stigende grad afhængige af eksterne midler. Projektfinansieringsmodellen er kommet for at blive, og kampen om de overstatslige, nationale og private fondsmidler er hård.
Viden og værktøjer
Kurset i fundraising giver dig såvel viden om udviklingen på sundhedsområdet som konkrete værktøjer til at søge og opnå støtte til dit projekt.
Målgruppe
Kurset er et tilbud til dig, der er ansat på et sygehus, et regionalt udviklingskontor eller i en kommunal sundhedsfremmende enhed. Det er også til dig, der arbejder i en patient-, interesse- eller idrætsorganisation eller i en offentlig eller privat virksomhed, der beskæftiger sig med sundhed. Kom, og bliv klædt på til kampen om de knappe ressourcer.
NB
Deltagelse på kurset forudsætter, at du indsender en konkret projektidé eller en ansøgning under udarbejdelse forud for kursets begyndelse. Du skal nemlig arbejde videre med dit projekt på klassen.
Find pris og yderligere oplysninger under "Praktiske oplysninger" i menuen til venstre.