Målgruppe
Kurset er tværfagligt i sit indhold, og det henvender sig ikke kun til en faggruppe, men til alle der har brug for en introduktion til en sammenhængende forståelse af energisystemet.
Der stilles ikke krav om forudgående kendskab til energisektoren, til teknisk viden eller viden om økonomi eller jura. Til gengæld er det vigtigt at være videbegærlig, nysgerrig og åben over for den spredning i faglighed og erfaringer, som de forskellige kursister kommer med.
Udbytte
På kurset får du:
- viden om de vigtigste sammenhænge i energisystemet
- viden om aktørerne i energisystemet - hvad beskæftiger de sig med og hvad er deres rolle i ”systemet”?
- viden om energisystemet i et historisk perspektiv, de aktuelle udfordringer og scenarier for fremtiden
- viden om energipolitikken og de lovgivningsmæssige rammer for energibranchen
- viden om hvordan kommunale energidata kan struktureres og vedligeholdes
- viden og erfaring i at bruge modeller, der kan simulere kommunale energisystemer
- adgang til at trække på undervisernes omfattende erfaringer fra branchen
- mulighed for at erfaringsudveksle og netværke med kolleger fra andre kommuner.
På kurset får du ikke umiddelbart:
- detailkendskab til specielle dele af energisektoren
- viden om de forskellige nationale energisystemer
- en grundig beskrivelse af naturgassystemet og fjernvarmesystemerne
men du har selvfølgelig lov til at spørge – og hvis underviserne eller de andre kursister ikke kender svaret, vil de hjælpe med at finde frem til, hvor svaret findes.