Målgruppe
Medarbejdere fra Energinet.dk, Dong Energy, TRE-FOR og Energi Fyn kan deltage på kurset (se ”Praktiske oplysninger”).
Kurset er tværfagligt i sit indhold, og det henvender sig ikke kun til en faggruppe, men til alle der har brug for en introduktion til en sammenhængende forståelse af energisystemet.
Der stilles ikke krav om forudgående kendskab til energisektoren, til teknisk viden eller viden om økonomi eller jura. Til gengæld er det vigtigt at være videbegærlig, nysgerrig og åben over for den spredning i faglighed og erfaringer, som de forskellige kursister kommer med.
Deltagelse i kurserne aftales med kontaktpersonen i din virksomhed, se under ”Praktiske oplysninger”.
Udbytte
Kurset vedrører hele energisektoren, men der vil være fokus på eldelen. På kurset får du:
- viden om energisystemet, energimarkederne og de vigtigste sammenhænge
- viden om aktørerne i energisystemet - hvad beskæftiger de sig med og hvad er deres rolle i ”systemet”?
- viden om energisystemet i et historisk perspektiv, de aktuelle udfordringer og scenarier for fremtiden
- viden om energipolitikken og de lovgivningsmæssige rammer for energibranchen
- en struktur for hvordan tingene overordnet hænger sammen, som du efterfølgende selv kan arbejde videre med
- adgang til at trække på undervisernes omfattende erfaringer fra branchen
- mulighed for at erfaringsudveksle og netværke med kolleger fra både din egen og andre energivirksomheder
På kurset får du ikke umiddelbart
-
detailkendskab til specielle dele af energisektoren
-
viden om de forskellige nationale energisystemer
-
viden om olieraffinering
-
en grundig beskrivelse af naturgassystemet og fjernvarmesystemerne
men du har lov til at spørge – og hvis underviserne eller de andre kursister ikke kender svaret, vil de hjælpe med at finde frem til, hvor svaret findes.