Er du kommunal leder, og ønsker du at få indblik i den nyeste forskning inden for ét eller flere områder med særlig relevans for din kommune samtidig med, at du får fornyet inspiration og anvendelsesorienteret viden på komprimeret tid, er dette kursusforløb lige noget for dig og dine lederkollegaer.
Selvvalgte temaer
Kursusforløbet vil 100 pct. sikkert have maksimal relevans for netop dig og din kommune, for du bestemmer selv dets overordnede emne og de temaer, du ønsker at arbejde med. De faglige temaer kunne f.eks. omhandle ledelse og kommunikation af forandringer, projektledelse, kommunal økonomistyring, dialogbaseret ledelse, teamarbejde, social- og sundhedsledelse, strategisk kommunikation og markedsføring, ledelse af den multikulturelle arbejdsplads eller borgerserviceledelse. De faglige muligheder er ubegrænsede, for Syddansk Universitet råder over nogle af Danmarks dygtigste forskere og formidlere. Vi skræddersyer med glæde et kursusforløb, der passer til din kommune.
Fire moduler i egne lokaler
Kursusforløbet består af fire moduler á tre timers varighed. Modulerne afvikles f.eks. over fire måneder. Hvert modul afholdes sidst på eftermiddagen (f.eks. kl. 15.00-18.00) i kommunens egne lokaler. Der skal altså ikke bruges tid og penge på transport. Syddansk Universitet kommer til jer – ikke omvendt.
Minimalt tab af arbejdstid
Eftermiddagsuniversitet er et inspirerende og anvendelsesorienterede kursusforløb, der på kort og komprimeret tid giver dig og dine lederkollegaer en introduktion til de nyeste tendenser, der gør sig gældende inden for forskningen i de områder, som din kommune har valgt at fokusere på. Netop fordi der er tale om et komprimeret forløb uden forberedelse, og fordi eftermiddagsuniversitetet afholdes i kommunens egne lokaler, kræver det et minimalt tab af arbejdstid og sikrer samtidig en optimal udnyttelse af kommunens ressourcer.
Du bestemmer prisen
Udgangspunktet er, at din kommune selv bestemmer prisen pr. deltager. Den faste pris på hvert modul er 24.900 kr. ekskl. moms. Eventuel forplejning sørger kommunen selv for.
Eftermiddagsuniversitet er et kursusforløb, som består af fire moduler (temaer) á tre timers varighed. Prisen for hele kursusforløbet er derfor 99.600 kr. ekskl. moms. Der er intet deltagerloft udover det, din kommunes største lokale og brandmyndighederne dikterer. Kommunen kan invitere lige så mange deltagere som ønsket.
Jo flere deltagere, jo lavere pris pr. kursist. Sender din kommune f.eks. 100 medarbejdere til et modul, er prisen pr. deltager blot 249 kr.
Kunden siger
Hvis du vil vide, hvordan kursusrækken opleves af deltagerne, kan du kontakte Søren Madsen, HR, Vejle Kommune, tlf. 7681 1339, e-mail sorma@vejle.dk .
Kontakt
Hvis du er interesseret i at indlede en dialog om et eftermiddagsuniversitet for netop din kommunen, er du velkommen til at kontakte:
Syddansk Universitets Efteruddannelse
Konsulent Allan Emiliussen
Engstien 1, 6000 Kolding
Tlf. 6550 1079
E-mail aem@sdu.dk