Kompetenceudviklingsforløb til Beskrivende radiograf.
Byg videre på din uddannelse som Autoriseret radiograf
Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf starter den 1. september og er målrettet autoriserede radiografer.
Du bygger oven på din grunduddannelse og erhvervserfaring, så du bliver videnskabeligt og fagligt opdateret.
Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende Radiograf med speciale i det perifere skelet er et fleksibelt uddannelsestilbud for radiografer, der ønsker opkvalificering som led i fortsat karrieremæssig progression med sigte mod kvalitetsudviklingsopgaver og varetagelse af udvidende funktioner indenfor billeddiagnostsike specialer med særlig vægt på konventionelle røntgenundersøgelser indenfor det perifere skelet.
Forløbet går over 2 semestre med start i efteråret og afslutning i juni. Undervisningen på MMB afvikles på Syddansk Universitet, Campusvej 55 i Odense. Undervisningen i det Perifere Skelet afvikles på UCLillebælt, Blangstedgårdsvej i Odense.