Syddansk Universitet afholder en konference om antibiotikaforbruget i dansk landbrug og dets konsekvenser for fødevarekvaliteten og folkesundheden.
MOD UDVEJ ELLER AFGRUND?
Kan antibiotikaforbruget i dansk landbrug reduceres?
Syddansk Universitet inviterer alle interessenter til en erfaringsbaseret og løsningsorienteret dialog om fremtidens produktionsformer, fødevarekvalitet og folkesundhed. Alle er velkommen. Vi har brug for jeres viden, erfaringer og holdninger: producenterne (landbruget), detailbranchen, slagterierne, dyrlægerne, forbrugerorganisationerne, det politiske etablissement, NGO'erne, forskerne, uddannelsesinstitutionerne og pressen.
Emner
- Antibiotikaforbrug og antibiotikaresistens i dansk husdyrproduktion
- Antibiotikaresistente bakterier i husdyrproduktionen: konsekvenser for sundhedsvæsenet
- Sygdomsforebyggelse i dansk svineproduktion: alternativer til antibiotika?
- Dyre-management som middel til reduktion af antibiotikaforbruget i svineproduktionen
- Fødevareproduktion uden antibiotika: kan svineproducenterne lære af økologiske mælkeproducenter? Hvad efterspørger forbrugerne?
- Hvilke krav stiller vi til fremtidens fødevarekvalitet og folkesundhed?
Oplægsholdere
- Kristen Touborg, MF (SF), medlem af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
- Frank Aarestrup, forskningsprofessor v. DTU, Fødevareinstituttet
- Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder v. Forbrugerrådet
- Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge v. Syddansk Universitet samt Odense Universitetshospital, forskningsenheden for klinisk mikrobiologi
- Sten Dissing, økologisk landmand
- Bent Borg Jensen, forskningsleder v. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Husdyrbiologi og -sundhed
- Jan Tind Sørensen, forskningsleder v. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Epidemiologi og Management
Ex auditorium
Under hele konferencen vil deltagerne have mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne ex auditorium og bidrage med viden og erfaringer fra egen hverdag, ligesom der er mulighed for at networke. Formålet med dagen er at formidle og dele viden, finde sammen og drøfte løsninger. Dagens mødeleder er institutleder Johs. Nørregaard Frandsen, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.