Tompladsordningen er et godt tilbud til dig, der kan afse tid i dagtimerne til at dygtiggøre dig. Du kan følge enkeltfag på dagstudierne sammen med de almindelige dagstuderende på bachelor- , tilvalg/sidefag eller kandidatniveau. Tompladsordningen udbydes i henhold til deltidsbekendtgørelsen (nr. 1188 af 07/12/2009).
Betingelsen er, at du opfylder optagelseskravene til studiet, og at studiet har en tom plads til dig. Der er deltagerbetaling knyttet til ordningen, og du har mulighed for at gå til eksamen og derved opnå ECTS point. Tompladsordningen søger du gennem Syddansk Universitets Efteruddannelse.
Tompladsordningen benyttes også som en slags supplering til kandidatuddannelser. Har du tilsagn om optagelse på en kandidatuddannelsen på betingelse af at bestå visse suppleringsfag, skal du indskrives som tompladsstuderende til disse fag.
Tompladsordningen benyttes også som indskrivningsmåde til kandidatfag, som skal indgå i en fleksibel masteruddannelse.
Læs mere om tompladsordningen - her finder du yderligere oplysninger om generelle forhold, aktuelle priser, ansøgningsfrister og et ansøgningsskema.