Når du læser på deltiduddannelser, er der desværre ikke mulighed for at søge SU. Der er i særlige tilfælde mulighed for at søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte. Ellers må du søge støtte til din efteruddannelse på andre måder. Her er nogle forslag.
Væsktvirksomheder i Syddanmark
Hvis du ansat i en vækstvirksomhed i Region Syddanmark inden for følgende brancher, er der mulighed for at få 50% af kursusafgiften betalt.
- Velfærdsteknologi
- Bæredygtig energi, herunder offshore og energieffektivisering
- Oplevelseserhverv, herunder design, turisme og fødevarer
Der er Væksthus Syddanmark, som administerer ordningen og bidrager med input til kompetenceudvikling.
Master i journalistik
Til master i journalistik er der en bred vifte af muligheder.
Master i offentlig ledelse
Hvis du fx gerne vil læse den fleksible master i offentlig ledelse, og er du offentligt ansat leder, er der gennem Moderniseringsstyrelsen til og med 2012 mulighed for at søge en refusion af deltagerbetalingen. Du skal opfylde visse betingelser, og du kan læse nærmere på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside
Arbejdsgiver
Din arbejdgiver er et oplagt sted at prøve. Du kan kontakte din HR-afdeling eller uddannelsesudvalg for at høre, om du kan søge kompetencemidler, de såkaldte trepartsmidler.
Er du statsligt ansat er Kompetencefonden også en mulighed. På www.kompetencefonden.dk kan du også få et overblik over de forskellige puljemidler på statens område.
Fagforeningstilknytning
Nogle fagforeninger støtter deres medlemmers efteruddannelse. Kontakt din fagforening for at høre nærmere.
Udlandsstipendier
Ønsker du at læse et enkelt fag på et udenlandsk universitet er der også muligheder for støtte. Kontakt det internationale kontor eller EDU-danmark for nærmere information.
Har du andre erfaringer og idéer til, hvordan man søger midler til efteruddannelse, så hører vi gerne fra dig. Kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 10 54 eller efteruddannelse@sdu.dk.