Når du læser på deltidsuddannelser, er der ikke mulighed for at søge uddannelsesstøtte (SU). Der er i særlige tilfælde mulighed for at søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU).
Alternativt kan du søge støtte til din efteruddannelse på andre måder. Der findes en række andre muligheder blandt andet de regionale væksthuse i Danmark, din arbejdsgiver, din fagforening eller andre fonde med udlandsstipendier.
- Vækstvirksomheder i Syddanmark
Hvis du ansat i en vækstvirksomhed i Region Syddanmark inden for følgende brancher, er der mulighed for at få 50% af kursusafgiften betalt.
- Velfærdsteknologi
- Bæredygtig energi, herunder offshore og energieffektivisering
- Oplevelseserhverv, herunder design, turisme og fødevarer
Det er Væksthus Syddanmark, som administerer ordningen og bidrager med input til kompetenceudvikling.
- Arbejdsgiver
Din arbejdgiver er også et oplagt sted at starte. Du kan kontakte din HR-afdeling eller uddannelsesudvalg for at høre, om du kan søge kompetencemidler, de såkaldte trepartsmidler. E du statsligt ansat er Kompetencefonden også en mulighed. På www.kompetencefonden.dk kan du få et overblik over de forskellige puljemidler inden for statens område.
- Fagforeninger
Nogle fagforeninger støtter deres medlemmers efteruddannelse. Kontakt din fagforening for at høre nærmere.
- Udlandsstipendier
Ønsker du at læse et enkelt fag på et udenlandsk universitet er der også muligheder for støtte. Kontakt det internationale kontor på Syddansk Universitet eller EDU Danmark for nærmere information.
SKAT har desuden mulighed for at vejelde dig i hvorledes du kan opnå fradrag i din personlige indkomst
SKAT - her skal du søge om et såkaldt bindende svar.