– analyseret ved hjælp af GIS og modelværktøjer.
Vi tilbyder:
- Kompetencegivende efteruddannelse for akademiske medarbejdere (12 ECTS)
- Forskningsbaseret undervisning
- Arbejde med selvvalgt projekt indenfor kursets tema med udgangspunkt i dine egne jobfunktioner
- Internatmoduler kombineret med fjernundervisning
Kursets formål er at forbedre dine faglige forudsætninger for at foretage en helhedsorienteret vandplanlægning på baggrund af både vand- og klimatilpasningsplaner både mht. hydraulik og næringsstoffer ved brug af GIS og modeller som værktøjer. Kurset er meget ”hands on” baseret på den nyeste viden.
Mulighed for selvvalgte projekter med udgangspunkt i egen jobfunktion
Sidder du og arbejder med et projekt inden for kursets temaer? Så tag dette med som kursusprojekt.
Tag din partner under armen!
Meld dig evt. til sammen med din partner (kommune, forsyning, konsulent) og deltag med jeres fælles projekt.
Faglig opkvalificering
Den enkelte kursist opkvalificeres inden for relevante faglige områder og tilføres sidekompetencer fra tilstødende fagområder. Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers jobfunktion, erfaringer og behov.
Internatmoduler og fjernundervisning
Kursusformen er en kombination af intensive internatmoduler og fjernundervisning, så kursusdeltagelsen kan kombineres med en travl hverdag.
Arrangør
Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Center for Sørestaurering (CLEAR). Kurset udbydes som enkeltfag og er ligesom alt andet undervisning på Syddansk Universitet forskningsbaseret.
Citat fra tidligere kursusdeltager
”Mine primære formål med at deltage i kurset blev til fulde opfyldt. Kurset er meget intensivt, og der arbejdes med projekterne fra morgen til aften. Det betyder, at man når alt det, man havde forestillet sig og mere til. Underviserne er meget kompetente, og jeg kan stærkt anbefale at deltage i kurset.”