Hvis du er i gang med en ordinær uddannelse (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse) på Syddansk Universitet, har du også mulighed for at tage ekstra fag på tompladsordningen mod betaling.
Ekstra fag kan være fag, som ikke er omfattet af den studieordning, du er indskrevet på.
Hvis du ønsker at følge et ekstra fag, skal du søge om optagelse som tompladsstuderende. Du får eksamensbeviset særskilt, da faget ikke kan indgå i dit ordinære studie på dit bachelor- eller kandidatbevis.
Er du i tvivl om, hvorvidt faget er omfattet af din studieordning eller ej, så kontakt sekretariatet på dit center/institut, så du kan blive indskrevet til det rigtige fag fra starten.