Du kan som hovedregel søge to gange om året - forår og efterår.
Til studiestart 1. september er der ansøgningsfrist 1. juli.
Til studiestart 1. februar er der ansøgningsfrist 1. december.
På nedenstående uddannelser gælder særlige frister:
Naturvidenskab: I foråret kan du søge fag til fjerde kvartal senere på foråret. Om efteråret skal vi modtage din ansøgning til 2. kvartal inden 15. september grundet indberetning til ministeriet. Kontakt os i tvivlsspørgsmål.
Ingeniørfaglige kurser: Her kan du søge lige indtil studiestart som er 31. august 2o11 for enkeltfag i efteråret og 30. januar 2012 for enkeltfag forår 2012.
Supplering til kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed gennem tompladsordningen: Ansøgningsfrist 1. juni.
På den enkelte uddannelse ved man først, om der er "tomme pladser" lige ved semesterstart. Det kan betyde, at du i sjældne tilfælde først får endelig besked om optagelse 8-14 dage efter semesterstart.
Ansøgninger, der er indsendt efter ansøgningsfristens udløb, vil blive behandlet løbende, men her kan forventes ca. 14 dages ekspeditionstid. Af faglige grunde udbyder vi normalt ikke pladser, når semestret er startet, da undervisningen således har været i gang et stykke tid.
Når du bliver optaget, sender vi et optagelsesbrev og et girokort. Det er først ved betaling af faget, at du er endelig optaget og har ret til at gå til eksamen.