Ansøgning og ansøgningsfrister
Ansøgningsfristen for optagelse til studieåret 2013/14 er den 1. august 2013.
Husk altid at fremsende kopi af dit eksamensbevis samt vedlægge dokumentation om erhvervserfaring.
Ansøgningsskema
På baggrund af indkomne ansøgninger vil Syddansk Universitet primo august besluttet hvilke hold, der skal oprettes i studieåret 2013/14. Søger du ind på studiet efter den 1. august 2013, vil dine valgmuligheder følgelig blive begrænset til disse hold. Skema - Indmeldelsesblanket
Erhvervserfaring
Foruden den adgangsgivende eksamen skal du desuden have minimum to års relevant erhvervserfaring, enten to år på fuld tid eller f.eks. fire år på deltid. Erhvervserfaringen skal være erhvervet efter eller sideløbende med den adgangsgivende eksamen. Din erhvervserfaring skal dokumenteres via arbejdsgivererklæring fra din nuværende arbejdsgiver (se ansøgningsskemaet) eller i form af en udtalelse af din tidligere arbejdsgiver, årsopgørelse, lønsedler eller lign.
Skema – erhvervserfaring
Dispensation fra optagelseskravene
Hvis du ikke umiddelbart opfylder adgangskravene til HD 2. del i Finansiel Rådgivning, kan du søge om dispensation herfor. Ansøgningen bør indehold information om: 1) hvad du søger dispensation for, 2) din uddannelsesprofil (vedlagt dokumentation) samt 3) din erhvervserfaring.
Skema – Dispensation for adgangskravene
Fritagelse for fag på HD 2. del i Finansiel Rådgivning
Du kan søge om fritagelse for fag (merit), hvis du allerede har bestået prøver i faget på et tilsvarende niveau. Husk altid at fremsende dokumentation (eksamensbevis og fagbeskrivelse) for de fag, som du vil søge fritagelse for på HD 2. del.
Skema - Meritansøgning
Undervisning
Undervisningen er tilrettelagt som blended learning, der er en kombination af fremmødeundervisning og virtuel undervisning (e-learning).
Undervisnings- og arbejdsformerne på fremmødeundervisningen omfatter forelæsninger, øvelseslektioner, seminarer, hjemmeopgaver og udarbejdelse af en hovedopgave.
I den virtuelle undervisning foregår dialogen mellem undervisere og studerende som e-learning i det virtuelle rum. Det betyder, at gruppearbejde, projektarbejde og vejledningen foregår over internettet.
Fjernundervisningen gennemføres imellem fremmødeundervisningen. Der skal således påregnes en betydelig arbejdsindsats også i de perioder, hvor der ikke er fremmødeundervisning.
Undervisningen er udbudt i henholdsvis Kolding, Næstved og Roskilde. Undervisningen i Kolding foregår om fredage i tidsrummet kl. 9.00 – ca. 18.00. Undervisningen i Næstved vil foregå om fredagen i tidsrummet kl. 9.00 – ca. 18.00 eller onsdag aften. Undervisningen i Roskilde vil foregår om onsdagen i dagtimerne i tidsrummet kl. 9.00 – ca. 18.00 eller torsdag aften. Holdoprettelsen i de enkelte byer er afhængig af antal tilmeldte til studiet.
IT-krav
Da studiet er lagt an på virtuel undervisning, kræver det som minimum følgende for at kunne følge studiet:
• Adgang til internettet uden proxy server eller firewall
• Microsoft Internet Explorer 8.0, Windows 2007 Pro/Windows XP, Adobe Acrobat Reader 9.0, Microsoft Office Pro 2007
• 1Ghz processor, 256 MB Ram
• ISDN modem
Forbehold
Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde (f.eks. manglende lærerressourcer) og til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere ikke er tilstrækkeligt stort. Vi tager samtidig forbeholde for eventuelle prisændring og slåfejl.