Mød nogle af deltagerne på ED-uddannelsen
- Brit Christiansen har afsluttet 1. del og er nu i gang med 2. del og glæder sig til at få papir på sine sprogkundskaber.
- Helle Obeling arbejder med teknisk dokumentation hos Danfoss og har brug for en sproglig uddannelse.
- Lene Fabricius kan godt lide, at ED uddannelsen foregår som fjernundervisning.
- Rikke Ærtebjerg Kofoed arbejder med EU-udbud og har ofte brug for et højere niveau på engelsk.
--------------------------------------------------------------------------------
Brit Christiansen
Jeg hedder Brit Christiansen, er 39 år og sproglig HH'er fra 1985. Jeg har arbejdet inden for salg og eksport i forskellige firmaer i Danmark samt i udlandet, hvor af en del af firmaerne havde engelsk som koncernsprog.
Da mine sprogkundskaber er delvist autodidakte, ønskede jeg at få et bevis på min kunnen samt få hævet niveauet markant. Jeg startede på 1. del i 2003 og valgte at tage studiet over 3 år for at få tingende til at hænge sammen tidsmæssigt. Nu er jeg i gang med 2. del og glæder mig til at få papir på mine engelskkundskaber. Jeg håber at kunne bidrage med min ED på arbejdsmarkedet og få sat mit lille præg på noget af den korrespondance på engelsk, som ikke altid falder mest heldigt ud samt naturligvis gøre mit mundtlige engelsk endnu bedre.
En sidegevinst i studieforløbet er også, at jeg har fået nogle gode studiekammerater og har knyttet et par gode gode venskaber.
--------------------------------------------------------------------------------
Helle Obeling
Jeg hedder Helle og er 42 år. Jeg er uddannet kemiingeniør fra Esbjerg Teknikum i 1991 og har arbejdet som sådan i 5 år. Herefter blev jeg ansat hos Danfoss og fik efterhånden øjnene op for det at lave teknisk dokumentation. Da koncernsproget er engelsk, bliver al tekst forfattet på engelsk. Eftersom jeg ikke har nogen sproglig uddannelse, ville det nok være en god ide at få det på plads. Derfor kom tilbuddet om ED-uddannelsen som sendt fra himlen. Den giver mig mulighed for at forbedre mine sprogkundskaber samtidig med, at jeg kan passe mit arbejde. Og så får jeg jo papirer på det jeg kan.
Jeg forventer, at uddannelsen bliver hård, men også at den vil styrke mine sprogkundskaber, så jeg får de sidste sproglige ting på plads og bliver i stand til at levere noget materiale af en rigtig god kvalitet.
--------------------------------------------------------------------------------
Lene Fabricius
Jeg hedder Lene og er 43 år. Jeg er uddannet engelsk og fransk korrespondent fra Odense Universitet i 1984 og tysk korrespondent fra Handelshøjskole Syd i Kolding i 1986.
Fra 1984 til 1987 havde jeg forskelligt vikararbejde, og i 1987 blev jeg ansat som tresproglig korrespondent hos Vestfrost i Esbjerg. Der har jeg været lige siden. De første 16 år var jeg tilknyttet eksportafdelingen og brugte alle tre sprog stort set hver dag. De seneste 3 år har jeg arbejdet som direktionssekretær, og mine opgaver spænder over meget andet end oversættelse.
Jeg har ikke siddet på skolebænken siden 1986 (ud over deltagelse i diverse små IT-kurser), men har altid haft lyst til at læse mere. Jeg synes, at fjernundervisning er en god ide, selvom det kræver meget selvdisciplin.
--------------------------------------------------------------------------------
Rikke Ærtebjerg Kofoed
Jeg er 44 år og uddannet kontorassistent i 1987. Efterfølgende tog jeg en GAU på Den Grafiske Højskole (i 1997) og har efterfølgende oparbejdet mere end 10 års erfaring med grafisk produktion.
Nu beskæftiger jeg mig med EU-udbud og offentligt indkøb, hvilket på den korte bane ikke resulterer i mange opgaver, der kræver kendskab til engelsk, men på lang sigt vil EU-udbud blive mere udbredt, samtidig med at udenlandske virksomheder vil begynde at give tilbud i danske udbud. Til den tid vil det afgjort være en fordel at have en så tung uddannelse på CV’et.
Jeg gik i gang med ED-studiet i 2004 på et tidspunkt, hvor jeg gik arbejdsløs, både for at komme i gang med noget efteruddannelse og fordi jeg flere steder fra blev anbefalet at få papir på nogle af mine kompetencer. Fjernstudiet tiltalte mig, da det med forholdsvis små børn (2 på hhv. 5 og 7 år) kan være svært at afse tid til at komme hjemmefra flere aftener om ugen.
Fjernundervisningen fungerer rigtig godt for mig. Med lidt (meget) selvdisciplin og evnen til at prioritere lektier frem for TV får jeg brugt lidt flere hjerneceller, udviklet mine kompetencer og bevist over for mig selv, at jeg ikke er så dum som jeg gik og troede.