Du er engageret i stærkstrømsteknologi - så meget, at du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og få mere ansvar! Vi udvider din grundviden og giver dig mulighed for specialisering inden for: Elforsyning.
Studieordninger og kurser der vil være gældende for studerende der starter september 2011 kan ses her.
Målgruppe
Du kan fx være elinstallatør, stærkstrømstekniker, elektrotekniker, energirådgiver, maskinmester eller ingeniør (elektroingeniør, der vil opdatere sin viden eller en anden type ingeniør, der har brug for yderligere viden på elområdet).
Lærings- og studiemiljø
Vi tager udgangspunkt i ’real life’ udfordringer - dine erfaringer og dine faglige behov, hvad enten du er i job eller midt i et karriereskift. Og du kan løbende sparre med vores undervisere og dine medstuderende, der alle har erfaringer inden for stærkstrømsområdet.
Derfor har vi også et spændende studiemiljø, hvor læring, faglige interesser, dit konkrete arbejde og karriereønsker smelter sammen og giver dig de bedste forudsætninger for at tage de næste skridt i dit arbejdsliv.