Bliv forberedt til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.
Har du mod på sundhedsfaglig videreuddannelse?
Er du professionsbachelor i sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, medicinsk laboratorieteknologi, radiografi, jordemoderkundskab eller ernæring og sundhed; har du en Bachelor’s Degree in Global Nutrition and Health eller har du en mellemlang videregående sundhedsuddannelse med minimum et års relevant erhverserfaring?
Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse er første trin på vejen mod den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.). Suppleringsuddannelsen har til formål at kvalificere ansøgere med en videregående sundhedsuddannelse til at opfylde adgangskravene til
den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.