På campusbibliotek Esbjerg kan du låne bøger og tidsskrifter fra hele Syddansk Universitetsbiblioteks samling.
Vi tilbyder også at skaffe materiale fra andre biblioteker i ind- og udland, hvis vi ikke selv har det ønskede.
Vi har fået en Comfort Zone med sofaer og fat-boys, som er til fri afbenyttelse.
Samlinger
Bibliotekets faste bog- og tidsskriftsbestand har fokus på at betjene studerende og forskere inden for fagene erhvervsøkonomi, erhvervssprog, historie, offentlig forvaltning, politologi, folkesundhed og turisme.
Herudover råder biblioteket over litteratur om sociologi, landbrug, fiskeri samt en stor samling om Østeuropa.
Fire af SDUB's særsamlinger befinder sig i Esbjerg. Det drejer sig om samlinger fra Julius Bomholt, Arthur Vaag, Horsens Statsskole og statskonsulent K. Hansen. Se nærmere om samlingernes indhold og brug under særsamlinger.
Tilgængelighed
En stor del af bibliotekets bog- og tidsskriftsbestand er direkte tilgængelig på åbne hylder, så man selv kan hente de bøger man ønsker at låne (Bibliografier, referenceværker, håndbøger og visse tidsskrifter er dog ikke til udlån).
Der er ligeledes en stor samling af håndbøger, bibliografier og opslagsværker i biblioteket.
Faciliteter
Der er indrettet læsesal med læsepladser, der kan benyttes når man ønsker at arbejde i rolige omgivelser. Der er desuden indrettet overvågede læsepladser, hvor materiale der kun er til brug på læsesal kan benyttes. Læsesalens åbningstider er de samme som bibliotekets.
Der er desuden opstillet kopimaskine til selvkopiering.
Biblioteket råder over enkelte studiepladser.
Adresse
Syddansk Universitetsbibliotek Esbjerg
Niels Bohrs Vej 9
6700 Esbjerg
Tlf.: 6550 4122
E-mail: esbjerg@bib.sdu.dk