Indtil 1. maj 2010 kan du se udstilling om Knud den Hellige
Udstillingen tager udgangspunkt i de undersøgelser, som retsmedicinere fra Syddansk Universitet sidste år foretog af Knud den Hellige. Ved den lejlighed fik lektor Jesper Boldsen tilladelse til at tage kongens jordiske rester ud af glaskisten under Odense Domkirke og undersøge dem i en moderne CT-scanner.
Analyserne viste blandt andet, at kongen havde svære læsioner på korsben og kranium og led af tuberkulose i lettere grad.
Strid om knogler
På udstillingen kan man også læse om den efterfølgende polemik, som endte på ministerniveau, da der var planer om at overdrage et par af de kongelige knogler til den katolske kirke.
Knud den Hellige blev dræbt i 1086 af oprørske undersåtter i Odense, hvor han ellers havde søgt tilflugt. Hans skelet opbevares i dag i krypten under Odense Domkirke. Her ligger også skelettet af kongens lillebror Benedikt, som blev dræbt sammen med ham, og som også blev undersøgt af retsmedicinerne.
Læs mere om retsmedicinernes undersøgelse.
Udstillingen er arrangeret af Jesper Boldsen, Ulla Freund og Mette Bruus.
29.01.2010
Tilbage til nyhedsoversigten