Sundhedsvidenskabelige e-bøger i abonnement
Der er stadig mange brugere, der ikke har opdaget den kæmpe skat af e-bøger, der gemmer sig i vores e-bogsbibliotek. Men man behøver man ikke søge specielt efter dem, de dukker nemlig op sammen med bibliotekets øvrige bøger ved søgning i bibliotekets katalog. E-bøgerne kan alle lukkes op og læses på på brugerens egen pc, men der er dog kun adgang til at læse i e-bøgerne, hvis man er studerende eller ansat ved SDU eller ansat ved Odense Universitetshospital.
Mere om e-bøger...
Universitetsbiblioteket og Videncentret har siden 2004 anskaffet en stigende mængde sundhedsvidenskabelige e-bøger, der er tilgængelige via Universitetets eller OUH's net. E-bøgerne er fortrinsvis engelske værker, som er tilgængelige gennem en række forskellige platforme, som typisk er de respektive internationale forlag. En del af disse er velkendte og alment anerkendte internationale lærebøger og/eller standardværker indenfor de enkelte kliniske discipliner (bl.a. i MD Consult og Ovid Books). Flertallet af de sundhedsvidenskabelige e-bøger hører dog til typen af faglige monografier, der kun behandler et emne. f.eks. en sygdom på det allermest dybdegående, kritisk faglige niveau. Sådanne monografier udgives typisk af Elsevier, Karger Verlag (bøger herfra er på trods af af navnet typisk på engelsk) og Springer. Bibliotekets tilbud omfatter dog også en kæmpestor portal, der er er fælles for en lang række forlag, nemlig Ebrary.
Det er en forudsætning, at bøger udgives i e-form, og det er også i stigende markedets vilkår i dag. Der er dog stadig vigtige undtagelser, det gælder f.eks. for Medicinsk Kompendium i 17 udg., som kun er udgivet i trykt form. Der er endda en voksende mængde bøger, der kun udgives i digital form, f.eks. til Amazon Kindle Reader. Bøgerne svarer som udgangspunkt til de trykte versioner, men e-bøger kan indeholde supplerende materiale og skalerbar grafik. Det er dog det mest typiske, at at e-bøger (f.eks. fra Karger) svarer til den trykte bog, men naturligvis med meget bedre søgemuligheder. Antallet af e-bøger er jævnt stigende, antallet er 180.000 pr 1. januar 2012. Dette høje tal er dog for alle fag, begrænser vi til sundhedsvidenskab, er tallet skønsmæssigt knap 10.000 bøger. Disse tal er særligt bemærkelsesværdige, da e-bøger jo er nye eller helt nye bøger!
Universitetsbiblioteket og Videncentret anskaffer undertiden enkelte bøger som e-bøger, men det normale er at købe dem af forlagene (eller andre leverendører som Ebrary) pakkevis, hundredevis eller tusindvis ad gangen. Bøgerne lagres ikke på vores lokale servere, men ligger på forlagenes egne digitale portaler. En kort beskrivelse af alle Universitetsbibliotekets og Videncentrets e-bøger lægges ind i Universitetsbibliotekets katalog, e-bøgerne nås så gennem vores katalog, som indeholder titel, forfattere og visse emnedata på engelsk. Vi anskaffer kun e-bøger, som kan lægges ind i vores katalog (det gælder nu også næsten alle i dag). Noget helt andet er, at der kan gå lidt tid, inden de allernyeste e-bøger eller e-bogspakker er blevet lagt ind. Det handler om rent tekniske ting omkring formattering af bog-data m.v.
Det er simpelt at søge disse simple e-bogdata (forfattere, titel, engelske emneord m.v.) i vores katalog, du finder en lille vejledning her (link følger). Husk dog at det kun er de helt overordnede bogdata, samt visse engelske emnord mv., men ikke de enkelte kapitler eller bøgernes tekst (eller billeder), du kan søge på gennem bibliotejksts katalog. Nogle af platformene muliggør så til gengæld søgning på kapitelniveau (f.eks. Springer), andre muliggør søgning efter billeder (f.eks. Springer og Ovid Books). Alle platforme muliggør søgning i bøgernes tekst. Så e-bøger tilbyder helt nye måder at indkredse information på.
Det er vigtigt at forstå, at bibliotekets katalog formidler information om, at en e-bog er tilgængelig (og kan læses) via bibliotekets digitale hylde; det kan betragtes som niveau 1. Men ved at gå direkte til forlagsportalen (jvf. link over e-bogpakker nedenfor), åbner der sig et enormt søgeunivers af alle de bøger, vi har købt adgang til i den pågældende portal med massevis af raffinerede søgemuligheder. Dette kan betragtes som niveau 2.
Fior enkelte af bogpakkernes vedkommende er de endda også synlige gennem andre kendte søgemaskiner. E-bøgerne fra Karger Verlag er således søgbare i PubMed, hvor de er mapppet med SFX ikonet ligesom alle biblioetekets e-tidsskrifter.
E-bøgerne bruges og læses vel fortrinsvis på Nettet via forlagets portal m.fl., men en enkelte platform fungerer ved at bogen downloades på brugerens pc i en begrænset periode. Nogle af forlagsplatformene (f.eks. Springer) muliggør en uhæmmet downloading og/eller udprintning af dele af bøgerne, hvor andre forlag sætter flere begrænsninger op for at hente data ud.
Universitetsbiblioteket og Videncentret har endnu ikke en politik om kun at anskaffe sundhedsvidenskabelige bøger som e-bøger, men meget taler for, at det er den rigtige vej. Her skal man dog huske på, at det kan være meget dyrere for biblioteket at købe en bog som e-bog end som en trykt bog. Det handler både om forskel i anskaffelsespris, og at e-bøger typisk lejes i abonnement. Universitetsbibliotekets og Videncentrets tidsskrifter anskaffes derimod altid i dag som e-tidsskrifter. Brugen af disse e-tidsskrifter er så stor, at alle bibliotekets brugere forlængst har opdaget deres eksistens.
Se alle bibliotekets ebogspakker her.
Sundhedsvidenskabelige e-bøger uden betaling
Der findes efterhånden mange e-bøger, som stilles gratis til rådighed. Dette kan skyldes ren godhed fra forlag og forfattere, og/eller at at der er tale om let eller meget forældede bøger. Disse frie e-bøger kan også være meget specialiseret litteratur (f.eks. rapporter) og/eller nye typer af publikationer, som forlagene ikke har interesse i. PubMed indeholder faktisk en lille mængde bøger af høj kvalitet, som består af e-bøger fra alle disse kategorier. Nogle gange indgår helt nye og kostbare lærebøger (feks. Harrison's Textbook of Internal Medicine) i gratis portaler for læger mfl fra lægemiddelindustrien. Sådanne portaler kræver til gengæld personlig identifikation og registrering. Udover eMedicine i højreruden skal her her blot peges på Free Medical Books, som giver en god oversigt over mange gratis sundhedsvidenskabelige bøger.