Bibliotekets materialer er opstillet rundt omkring på de forskellige campus. I kataloget kan du se, hvor de enkelte materialer er placeret, og om de er udlånt eller ej. Du kan låne alle materialer gennem dit lokale bibliotek, uanset hvor materialet er opstillet.
Se kort over bibliotekets afdelinger her.
Bøger er opstillet systematisk efter emne. Trykte tidsskrifter er opstillet alfabetisk efter titel. Andre materialeformer kan være opstillet separat.
Materialer, som står i magasin, kan lånes på almindelig vis. De skal blot bestilles via kataloget. Materialer, som står på læsesal, informationssal eller semesterhylde, kan kun lånes som natlån, eller du kan evt. tage kopier på biblioteket. Disse materialer kan ikke bestilles via kataloget. Læs mere om natlån her.
Hvis du bestiller bøger (som er hjemme) fra andre afdelinger inden kl. 12, kan du normalt hente dem næste dag efter kl. 12. Læs mere om låneregler og levering.
OUBs bogsamling indenfor det sundhedsvidenskabelige område består af mindst 30.000 monografier (bøger) fra århundredets begyndelse og fremover med hovedvægten på litteratur fra 1965 og fremover, heri er de medicinske disputatser og e-bøger dog ikke medregnet.
Til bog- og tidsskriftssamlingen hører også de vigtigste nationale og internationale medicinske bibliografier. Biblioteket rummer således alle dele af Index Medicus Danicus såvelsom Index Medicus familien og Index Catalogue to the Library of the Surgeon Generals Office med efterfølgere komplet. Videre også Excerpta Medica bibliografien i trykt form komplet op til 1993. Universitetsbibliotekets trykte medicinske bibliografier er i dag (næsten) erstattet af elektroniske bibliografier der er tilgængelige gennem Universitetets net. Vigtigst af disse er PubMed, fotsættelsen af Index Medicus familien.
Bogsamlingen omfatter også størstedelen af de skandinaviske medicinske disputatser fra efterkrigstiden og op til årtusindeskiftet, som dog stort set ikke er registerede i bibliotekets kataloger. De nyere dele af bogsamlingen er opstillet på åbne hylder i de natur- og lægevidenskabelige fagsale, de ældre dele i bibliotekets magasiner. Disputatssamlingen står dog opstillet uopskrevet i et særligt magasin. Indtaget af disputatser er dog faldende, da flere skadinaviske universiteter ikke længere distribuerer disputatser i trykt form men lægger den på deres porttaler.
Alle bibliotekets tidsskriftstitler samt monografier er katalogiseret i ODIN som er universitetsbibliotekets database. De trykte monografier er klassificeret med emnedata ved hjælp af National Library of Medicine Classification System (NLMC) som er blevet oversat til en dansk version, som kan ses i ODIN (under kategorien henvisning). Den stigende mængde e-bøger har dog normalt kun en begrænset mængde emnedata, der stammer fra leverandørerne.
De trykte bøger er opstillet på N-fagsalen i Odense, i SDUB Esbjerg eller i Videncentret OUH samt i magasin. Bogsamlingen på N-fagsal omfatter kun den nyere litteratur omkring 3000 titler. Der anskaffes omkring 1500 trykte titler om året , hvoraf de 500 er specielt indkøbte.
De nyeste kliniske bøger om sygdomme og deres behandling med trykkeår efter 1995 findes i Videncentret, og næsten alle nyere bøger om folkesundhed findes i Esbjerg. Størstedelen af den sundhedsvidenskabelige bogsamling (inkl. universitære afhandlinger og specialer) findes dog på Odense Campus, da den benyttes af lånere fra mange faglige miljøer. Det gælder f.eks. bøger om farmaceutik, en bogsamling som er blevet opprioriteret i 2010. Den sundhedsvidenskabelige bogsamling på N-fagsal er blevet totalt revideret i 2010 i form af kassation eller magasinering af de ældre bøger.
De seneste år har Videncentret og SDU i stigende grad anskaffet e-bøger, enten i form af køb af enkelte titler eller som pakker. Nogle store skridt på vejen for sundhedsvidenskab har været MD Consult og Ovid Books 2004, Ebrary i 2006, alle Springer udgivelser 2005-2009. 2009 købte SDUB bl.a. adgang til E-bog.dk og alle Elsevier udgivelser 2007 – 2010. Antallet af sundhedsvidenskablige e-bøger i vores katalog er ukendt men sandsynligvis i størrelsesorden 5-15.000 titler.
Bogforslag er velkomne, de kan sendes til fagreferenten i faget gerne ved brug af den elektroniske blanket på vores Websider. Biblioteket modtager stadig boggaver fra gamle bogsamlinger, såsom Stephan Epstein m.fl.
Se faget placering på Campusvej, Odense her:
