Accessionspolitik for lægevidenskab ved OUB 1995
1. Formålet med at opbygge samlingen.
(a) Først og fremmest at kunne betjene
1) lægerne ved Odense Universitetshospitals forskellige afdelinger samt de øvrige fynske sygehuse
2) lærere og studerende ved det lægevidenskabelige fakultets institutter ved Odense Universitet og
3) lægerne ved de Sønderjydske sygehuse.
(b) Endvidere i rimelig grad at kunne dække behovet for de praktiserende læger og speciallæger i samme område.
(c) Endelig i nogen grad at dække litteraturbehovet for de forskellige paramedicinske uddannelser ved Odense Universitet / Odense Universitetshospital: radiografi-, sygepleje-, ergo- og fysioterapeutskolen og kiropraktoruddannelsen. Her forsøges der således ikke en systematisk dækning af den originale videnskabelige litteratur.
Det skal dog understreges, at disse overordnede formål i meget høj grad afpasses efter det faktiske behov, registreret dels ved hjælp af udnyttelsen af SDUB's monografi- og tidsskriftssamlinger, dels ved hjælp af lånernes forespørgsel efter ikke indkøbt materiale.
Nogen overordnet fagspecifik afgrænsning til andre forskningsbiblioteker findes ikke, dog vil man ofte afvise at anskaffe værker (især tidsskrifter), der allerede er anskaffet andetsteds, såfremt behovet i Odense skønnes for lille.
Det skal understreges, at formålet med den medicinske litteratur ved SDUB næsten udelukkende er dækningen af det aktuelle behov set indenfor en kort tidshorizont (ca. 5 år), da litteraturen forældes meget hurtigt, omend der gør sig forskelligheder gældende mellem de forskellige medicinske specialer (f.eks. langsommere for anatomi og hurtigere ! for immunologi).
2. Hvilke systematiske emneområder dækkes?
(a) Fag og specialer der søges dækket i videst muligt omfang, så vidt de økonomiske midler strækker (og ikke andet er angivet):
Prækliniske specialer:
*Anatomi og *histologi
*Biokemi * inkl. ernæringslære. Fysiologi inkl. sexologi.
Kliniske specialer:
Farmakologi og toksikologi.
Klinisk kemi og -fysiologi.
Samfundsmedicin (socialmedicin, miljømedicin, almen medicin, arbejdsmedicin, medicinsk statistik).
Medicinsk genetik og arvepatologi.
Endokrinologi (såvel medicinsk som kirurgisk). *Parasitologi
*Mikrobiologi * (bakteriologi, virologi m.m.). *Infektionssygdomme
*Immunologi og allergologi.
Psykiatri og klinisk psykologi (dog ikke testning) inkl., børnepsykiatri.
Neurologi og neurokirurgi samt neurofysiologi.
Rheumatologi.
Hjerte-kar sygdomme & lungemedicin, inkl. thorax og karkirurgi.
Intern medicin.
Anæstesiologi (teknisk præget litteratur købes ikke).
Almen kirurgi inkl. transplantations og traumatisk kirurgi.
Dermatologi.
Gastroenterologi (såvel medicinsk som kirurgisk) inkl. hepatologi.
Oftalmologi (oftalmologisk kirurgi kun i ringe omfang).
*Patologisk anatomi.
Pædiatri.
Radiologi (teknisk præget litteratur købes ikke).
Øre-næse-halssygdomme.
Hæmatologi.
Ortopædkirurgi.
Gynækologi.
Obstetrik.
Urologi og nefrologi.
Geriatri og langtidsmedicin.
Plastikkirurgi (kun almene værker).
Kiropraktik og klinisk biomekanik.
(* for disse fagområders vedkommende anskaffes der kun litteratur med hovedvægten på det humane og/eller kliniske aspekt).
(b) Fag og specialer, der kun dækkes i mindre eller ringe omfang:
Farmaceutik (næsten ikke).
Tandlægevidenskab (der købes næsten kun danske lærebøger).
Sundhedsøkonomi (dette område dækkes sammen med andre fagkonti)
Sygepleje (her købes al dansk, det meste nordiske , men næsten ingen udenlandsk litteratur).
Flyve-, rumfarts- og dykkermedicin.
Tropemedicin (kun lærebøger).
Medicinens historie (kun generelle værker og værker om de enkelte fags historie).
Fysikalsk medicin, dvs. ergoterapi, genoptræning m.m. (her anskaffes dansk og nordisk litteratur men kun i ringe omfang udenlandsk).
Alternativ og komplementær medicin (dvs. ikke lægeligt autoriserede helbredelsesmetoder).
Hospitalsvæsen (kun værker af mere generel interesse).
Veterinærmedicin (kun ved relation til humanmedicin).
Sundhedspolitik (dette område dækkes sammen med andre fagkonti)
Fysisk antropologi
For de under (a) nævnte fagområders vedkommende søges teoretisk indkøbt svarende til Stanford University level A (=SU A).
På trods heraf har de økonomiske rammer kun muliggjort et niveau svarende til SU-B eller snarere SU-C !!.
For de under (b) nævnte fags vedkommende ligger niveauet mellem SU-D til SU-E. Dette er dog også, som anført, absolut rimeligt i nogle tilfælde, mindre rimeligt i andre.
3. Sproglige afgrænsninger.
Medicinens videnskabelige sprog er i dag i udpræget grad engelsk. Langt den største del af litteraturen foreligger således på engelsk, og bibliotekets titler er da næsten også udelukkende skrevet på dette sprog. Dog tilstræbes den danske (og i mindre grad øvrige nordiske) litteratur dækket nogenlunde fuldstændigt.
Af de øvrige europæiske sprog søges kun tysk litteratur anskaffet men kun hvis det drejer sig om værker, der ikke i nær fremtid planlægges udgivet på engelsk. Jævnfør i øvrigt de fagspecifikke bemærkninger under punkt 2 (a) og (b).
4. Geografiske afgrænsninger.
Findes egentlig ikke, dog vil sprogpolitikken (se ovenfor) jo udelukke en række landes nationalsprogede litteratur.
5. Kronologisk afgrænsning.
På grund af de under punkt 1 nævnte forhold vil der normalt kun blive anskaffet nyudgivet litteratur, dvs.½ ikke ældre end 2 (-3) år. For visse fags vedkommende (f.eks. psykiatri) hvor forældelsesproblematikken ikke i samme grad gør sig gældende kan tidsrammen dog udstrækkes noget, op til 10 år. Dette sker dog kun sjældent.
6. Dokumenttyper.
Principielt anskaffes alle dokumenttyper (disputatser, kongresberetninger, enkelte bind af serier, monografier, lærebøger, håndbøger, populære fremstillinger). Hovedvægten lægges dog på monografier (evt. i form af enkelte bind fra serier) og lærebøger.
Biblioteket modtager størstedelen af de nordiske medicinske disputatser. Disputatser anskaffes herudover så godt som ikke og kongresberetninger kun i meget ringe omfang. Oversættelser til engelsk købes på linje med originale udgivelser på engelsk.
Populære fremstillinger anskaffes på dansk og i meget begrænset omfang. Fortsættelsesværker indgår endelig som en vigtig del af boganskaffelserne.
Visse dokumentformer, nemlig mikrofilm og -fiche, bånd og lysbilleder, købes derimod indtil videre stort set ikke.
Indkøb af bøger på CD-ROM er uafklaret på grund af ophavsretslovens restriktive regler, dette gælder dog ikke bibliografier på CD-ROM.
Johan Wallin, 951231
Reference:
Book selection policies of the libraries of Stanford University. Compiled by Peter A. Johnson, assistant librarian, J. Henry Memorial Library. Ed. by E.M. Grieder, associate director, Stanford University Libraries. Stanford, California, 1970.
|