Bibliotekets beholdning af trykte kort og atlas er dels til brug på stedet, dels til hjemlån.
De mest benyttede atlas og specialkort er placeret på Informationssalen (i Odense) og som håndbøger (i Kolding). Kortene kan hjemlånes som natlån.
Kort og kortmateriale kan desuden være placeret under de respektive fag. Ved emnesøgning i bibliotekets katalog kan bl.a. anvendes emneordene: (y) kort, landkort, atlasser; og mere specifikt: N(y) geografi, atlasser og K(y) historie, atlasser.
Endelig er en del kort, herunder specialkort og store formater, placeret i magasin, og skal bestilles via kataloget.
En indføring i danske kort- og matrikulære forhold kan ses i:
- Balslev, S. etc.: Håndbog om matrikelvæsen. Matrikeldirektoratets opgaver og organisation. (1986)
- Korsgaard, P.: Kort som kilde: en håndborg om historiske kort og deres anvendelse. (2006)