Bibliotekets materialer er opstillet rundt omkring på de forskellige campus. I kataloget kan du se, hvor de enkelte materialer er placeret, og om de er udlånt eller ej. Du kan låne alle materialer gennem dit lokale bibliotek, uanset hvor materialet er opstillet.
Se kort over bibliotekets afdelinger her.
Bøger er opstillet systematisk efter emne. Trykte tidsskrifter er opstillet alfabetisk efter titel. Andre materialeformer kan være opstillet separat.
Materialer, som står i magasin, kan lånes på almindelig vis. De skal blot bestilles via kataloget. Materialer, som står på læsesal, informationssal eller semesterhylde, kan kun lånes som natlån, eller du kan evt. tage kopier på biblioteket. Disse materialer kan ikke bestilles via kataloget. Læs mere om natlån her.
Hvis du bestiller bøger (som er hjemme) fra andre afdelinger inden kl. 12, kan du normalt hente dem næste dag efter kl. 12. Læs mere om låneregler og levering.
Bøgerne i Jylland og Odense er opstillet efter to forskellige systemer. Nogle af de vigtigste signaturer er:
Jylland Odense
001.4 Terminologi F.045-7
316.7 Interkulturel kommunikation Bs-113
65 Erhvervsøkonomi Qb
651.7 Erhvervssprog, handelskorrespondance Qbgc
659.24 Teknisk information Qbmb
800.7 Sprogundervisning Fe:e
800.866 Fagsprog F.045
801 Lingvistik, computerlingvistik F:pu
82.03 Oversættelse F.091